Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Rutineret back vender tilbage til Herlev

Pressemeddelse:

Det er med stor glæde, at vi i dag kan offentliggøre, at vi har skrevet kontrakt med
Christian Vaagensø.

Christian kom til Herlev Eagles i september sidste år, da vi virkelig havde brug for
defensiv forstærkning grundet de mange skader.
Det blev til 30 kampe for den kloge back, hvor han fik lavet 10 points inden han i
januar skiftede tilbage til Hvidovre Ishockey Fighters grundet en klausul i hans
kontrakt, der sendte ham tilbage, hvis vi ikke deltog i slutspillet – denne gang er
han dog vores helt egen!

Vi ved fra sidste sæson, at Christian er en klog, dygtig og stabil back, der spiller
solidt og har en professionel tilgang til vores projekt, hvor han med sine 267 kampe
på CV'et uden tvivl bliver en nøglefigur – både på og udenfor isen.

Christian siger selv om skiftet:

”Jeg er rigtig glad for at vi er blevet enige, jeg har haft en rigtig god dialog med
klubben siden sidste sæson. Jeg er stor tilhænger af den plan klubben har lagt for
sæsonen, og den nye linie der er lagt synes jeg er rigtig positiv for klubben.”

Vi har store forventninger til Christian, som vi ser som en rollemodel og fanebærer
i vores projekt, som han snakker om her:

”Personligt var jeg rigtig glad for at være i klubben sidste år, dog var det trist
at holdet ikke klarede sig bedre. Men den rolle jeg havde og vil få igen passer mig
rigtig godt. Jeg glæder mig også til at møde og arbejde med den nye træner, han har
nogle gode visioner og ideer som bliver rigtig spændende at være en del af. Jeg tror
og håber på en rigtig god sæson med et hold der arbejder stenhårdt hver kamp, for
hinanden og for klubben!”

Vi glæder os til at se dig bære ørnen igen, Christian!

Kontrakten gælder for den kommende sæson.

[table id=175 /]

Herlev Eagles

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER