René Weismann Larsen

Rølmer & Krogsgaard fortæller om situationen i Esbjerg

Hockeymagasinet har snakket med Bestyrelsesformand Christian Rølmer Christensen og Direktør Peter Krogsgaard om ny skøjtehal og ny spiller.

Christian er der noget nyt med skøjtehallen?

Ikke ret meget, Esbjerg kommune skal i gang med at have lavet en plan for byggeriet. Og så bliver brugerne forhåbentlig koblet på her senere hen så vi kan komme med vores ønsker til hvordan hallen skal se ud.

Det vil sige at første spadestik ikke er lige rundt om hjørnet?

Det tror jeg ikke nogen overhovedet kan svare på.

Kan du løfte sløret for hvad det er i helt præcis stiler efter, jeg tænker på kapacitet og faciliteter?

Kapaciteten er ikke det vigtigste, det er ikke sådan at vi kræver 5000 pladser. Det der er vigtigst for os er at der kommer ordentlige forhold for alle. Og så er det vigtigt at vi får en endetribune i den nye hal også. Det er nogle af de ting vi har sagt er vigtige for os.

Peter i er ved at undersøge mulighederne for at hente en forstærkning ind til holdet, hvordan går det med det?

Det sidder dem der har forstand på det og laver, det er Mark Pedersen og Søren Mathiasen. Det er de i gang med, men jeg har ikke hørt om nogle navne endnu.

Jeg tænkte også på hvordan det går med at rejse midlerne til det?

Jeg er da ret overbevist om at vi når i mål, vi har stadig brug for lidt hjælp. Vi har et arrangement i aften hvor vi vil få kontakt med en del sponsorer som vi ikke har fået snakket med endnu. Vi har fået snakket med en del og mange har også selv henvendt sig. Så jeg er ret overbevist om at vi finder de midler vi skal bruge til en ny spiller.

Hvad er det i kigger efter, er det en back eller en forward? Eller er spilleren vigtigere end positionen?

Jeg tror mere det er spilleren, en der kan supplere holdet så det bliver mere homogent. Vi skal sandsynligvis have Anders Koch og Nicklas Andersen med U20, det gør jo at vores back situation jo i hvert fald ikke bliver bredere. Om de så ønsker at styrke defensiven på back pladsen eller en kombination i form af en offensiv back ved jeg faktisk ikke, men det kunne godt ligne noget i den retning.

Det er en underlig situation i står i, spillet har i mange kampe været rigtig godt, men målene er udeblevet. Hvad gør man ved det?

Mark arbejder meget med hver enkelt spiller, og i grupper i forhold til de kæder de spiller i. Det arbejder de meget med også det at stole på hinanden. Vi har været uheldige i nogle kampe, hvor der er blevet taget nogle forkerte beslutninger i slutningen af nogle kampen hvor det har kostet flere point en det var nødvendigt. Kampe hvor vi endda var det bedste hold.

[caption id="attachment_58804" align="aligncenter" width="505"]Foto: Per Hemme Foto: Per Hemme[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER