Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

March

Rødovre Mighty Bulls vandt lokalopgøret

Rødovre Mighty Bulls tog her til aften i mod Rungsted Ishockey.

Kampen havde al den nerve og intensitet man kunne ønske sig af et arvefjendeopgør.

Men vi måtte vente lidt på det hele. Efter bare 2 minutter var der et spilstop, da halvdelen af lyset i Rødovre Skøjte Arena valgte at kapitulere. Efter 5 minutter var vi i gang igen, men igen gik der ikke meget mere end 2 minutter før vi måtte have et spilstop til, da en af linjedommerne kom til skade. Det lignede han blev ramt i underlivet, og han måtte en tur ud og have en ispose på.

Det viste sig, dog at der var tale om en brækket finger.

Efter yderligere 5 minutters pause var alle klar. Både Rødovre og Rungsteds fans lod et bifald falde, da den uheldige linjedommer var tilbage på isen.

Som første periode skred frem, fik Rødovre mere og mere fat og havde et godt pres på Rungsted, der virkede klart farligst når de fik sat spillet op i Rødovres zone. Rungsted havde 3 powerplay muligheder, der mildest talt ikke lykkedes særlig godt.

Det fortsatte i 2. periode, hvor Rødovre også bragte sig foran 1-0 på mål af Nicklas Carlsen, assisteret af Martin "Aage" Nielsen.

Kun 4 minutter senere blev det 2-0 til Mighty Bulls på et rigtigt flot spillet powerplay mål, hvor Rungsted blev spillet meget tynde, scoret af Mikkel Højbjerg, assisteret af Steffen Klarskov og Mike Rådde.

Rødovre havde pucken mest og lykkedes måske med lidt flere af tingene, mens Rungsted havde flest på skud på mål med 15 mod Rødovres 11, der manglede bare den sidste skarphed, og så stod Rødovres Sebastian Dahm godt inde i målet. Det samme gjorde Rungsteds målmand Zane Kalemba, der havde en flere gode redninger.

Tilgengæld var der kun et hold der mødte op til 3. periode, og det var Rungsted. Efter bare 11 sekunder scorede Anthony Maiani på et flot breakaway, hvor hele Rødovre holdet måske stod lidt og sov. Målet blev assisteret af Mads Kriby og Philip Paquet.

Et minut senere var Rødovre stadig ikke helt kommet sig, og Rungsted beviste, at 2-0 er den farligste føring i hockey, da de udlignede til 2-2 på mål af Jonas Røndbjerg, der styrede pucken i mål, assisteret af Joel Johansson. Rungsted havde udlignet på bare 1 minut og 13 sekunder.

Herfter havde Rungsted et par gode chancer, men Sebastian Dahm stod godt i målet og Rødovre kom langsomt til sig selv og fik igen presset spillet op i Rungsteds zone. Kampen bølgede frem og tilbage, det lignede en kamp der var på vej i overtime, da Mighty Bulls Jannik Karvinen tog et slagskud fra Rungsteds blue line, pucken ramte Nikolaj Zorko på vejen og snød fuldstændig Kalemba i målet, og så stod det 3-2 til Rødovre, med kun 5 minutter tilbage af opgøret.

Rungsted pressede på til sidst og tog da også Kalemba ud, så man spillede 5 mod 6. Rungsteds sidste chance for udligning var kæmpe stor, da Sebastian Dahm lavede en dårlig rebound lige ud til Lauris Bajaruns, men han kunne ikke omsætte chancen til mål.

Rødovre Mighty Bulls vandt 3-2 over Rungsted Ishockey foran 1279 hockey fans.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER