HM

Quemener forlænger i Aalborg Pirates med 1 år

Pressemeddelse:

Ronan Quemener der har været en af de bedste målmænd i Metal Ligaen i denne sæson, har underskrevet en kontraktforlængelse for den kommende sæson. Quemener, der har spillet flere landskampe for det franske landshold, kom til Aalborg før denne sæson fra svenske Asplöven HC.

- Vi er utroligt stolte i Aalborg over, at det har været muligt at holde på sådan en stærk sidste skanse. En stærk målmand siges at være 50% af holdet, og det må man sige, at han har levet op til indtil videre i denne sæson. Han arbejder hårdt til træningerne, og han giver sig altid 100% for holdet, hvilket er en af grundstenene i holdet, fortæller assistenttræner Ronny Larsen.
Inden tirsdagens kamp ligger Quemener med en redningsprocent på 92,04% og under to mål indkasseret i gennemsnit pr. kamp, hvilket gør ham til en af topmålmændene i ligaen i denne sæson.
Hans stabile spil giver ro til hele holdet - fra defensiven der ved, at de har en sikker skanse bag sig til offensiven, der ved, at de ikke skal op at score en masse mål for at vinde.

- At Ronan allerede nu har valgt at blive i Pirates til næste sæson vidner også om, at det er en sund og god klub, når man kan tiltrække en kapacitet som Ronan, der samtidig stortrives i klubben. Nu har vi to af de store brikker på plads til næste sæson; nemlig cheftræner og målmanden, slutter administrende direktør, Thomas Bjuring.

[caption id="attachment_57160" align="aligncenter" width="505"]Foto: Frank Nielsen Foto: Frank Nielsen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER