Casper

Prust: Jeg har stadig niveauet til NHL

Den 33 årige canadiske forward Brandon Prust besluttede at spille i Tyskland denne sæson. Selvom han ikke fortryder sin beslutning, så ærgrer han sig over, at han ikke fik tilbudt en kontrakt fra en NHL-klub.

Han har spillet for Calgary Flames, Phoenix Coyotes, New York Rangers, Montréal Canadiens og senest Vancouver Canucks i NHL. Forud for denne sæson var han tæt på at skrive kontrakt med Toronto Maple Leafs, men da Toronto var tilbageholdende med at give Brandon Prust en kontrakt, besluttede han sig for, at tage til Tyskland for at spille for Nürnberg Ice Tigers i DEL-ligaen. Om sin beslutning siger han:
"Jeg trænede med Toronto Maple Leafs i nogle måneder. De ville gerne have mig til at være der, for at vente og se hvad der skete med deres hold. Men jeg blev ved med at få tilbud fra Europa. Jeg afviste en masse tilbud, men da jeg endelig skulle tage en beslutning om jeg skulle blive og vente på chancen, eller tage imod et tilbud, valgte jeg at tage til Tyskland i november. Det har været en virkelig god oplevelse, og jeg er glad for at jeg gjorde det."

  • Brandon Prust til Yahoo Canada Sports



Efter at Brandon Prust tog til Tyskland, har Toronto Maple Leafs skrevet kontrakt med Brian Boyle og Eric Fehr, som er to spillere som minder meget om Brandon Prust. Til Yahoo Sports udtaler han, at det er frustrerende at se, at to spillere som minder så meget om ham har fået kontrakt med Toronto. Han udtaler yderligere, at han er sikker på, at han kunne have hjulpet holdet. Prust er også sikker på, at han stadig har niveau til at spille i NHL.
"Det er hårdt at vide, at man stadig kan spille med på det niveau, og at jeg kunne have gjort en stor forskel i disse slutspilskampe som jeg altid har gjort. Jeg har set nogle spillere i disse slutspilskampe, hvor jeg ved, at jeg kan gøre det bedre end dem. På trods af at det er hårdt at vide, at man kan gøre det bedre end disse spillere ser jeg stadig tv-kampene."

  • Brandon Prust til Yahoo Canada Sports



I 1. runde af slutspillet, mødte Montréal Canadiens og New York Rangers hinanden. Brandon Prust har spilet for begge klubber, og selvom at han ikke har heppet på et af de to hold i serien, så har han skrevet med spillere fra begge hold under serien. Brandon Prust fortæller til Yahoo Sports, at han f.eks. har skrevet med New York Rangers' målmand Henrik Lundqvist.

Om Brandon Prust er tilbage i NHL næste sæson er endnu uvidst.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER