Esben

Pressemeddelelse fra Herlev




[caption id="attachment_29599" align="alignright" width="123"]Herlev Eagles Herlev Eagles[/caption]

Sponsoraftale (1 år) om halnavn indgået med DFDS Seaways


Herlev Eagles kunne i dag præsentere den netop indgåede sponsoraftale med DFDS Seaways på et pressemøde om bord på CROWN Seaways.


Det er nu officielt, at Herlev Skøjtehal fremover hedder DFDS Seaways Arena.


Kevin Helsinghof Country Manager for DFDS Seaways udtaler: ”Vi har længe haft et ønske om at markedsføre os via ishockey, og derfor er Herlev Eagles en oplagt samarbejdspartner for os. Vi kan tilføre hinanden nogle gode erfaringer og forbindelser, blandt andet gennem B2B-netværk og virksomheder i Herlev-området. Derudover har Herlev en rigtig fornuftig placering i forhold til vores privatkunder, som kommer fra oplandet omkring Herlev”.


Jan Nielsen, Herlev Eagles nye salgschef siger: ”Det er en stor glæde og fornøjelse at have DFDS Seaways med ombord i Herlev Skøjtehal. Vi har mange lighedspunkter med DFDS Seaways, hvilket kommer til udtryk på flere niveauer. Pladsmæssigt har begge parter kapacitet til cirka 1735 gæster. Derudover er både skibet og ishockeyholdet styret af deres kaptajner som sikkert styrer mandskabet i havn. Heldigvis skal kaptajnerne fortsat styre den skude, de er bedst til.”


Kaptajnen for Herlev Eagles, Henrik Nordin, bød velkommen på pressemødet om bord på CROWN Seaways.


Både Herlev Eagles og DFDS Seaways ser frem til det store B2B-samarbejde og DFDS Seaways deltager således ved åbent hus-arrangementet i erhvervsklubben den 2. september kl. 16, hvor også Herlevs Borgmester Thomas Gyldal vil være til stede.


”Det er en stor ære og glæde, at Herlev Kommune har gjort det muligt for eksponering på og omkring Herlev skøjtehal, det sætter vi stor pris på,” siger Direktør for Herlev Eagles, Kenneth Christiansen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER