HockeyNyheder

PM: Fra Aalborg Pirates

For en god sags skyld, kommer her pressemeddelsen.

Aalborg drenge vender hjem

Aalborg Pirates kunne på pressemødet afsløre, at den danske landsholdsspiller, Julian Jakobsen, vender hjem til Aalborg, hvor det hele startede for en del år siden. Derudover gør Bjarke Møller comeback i Pirates-trøjen.

Julian Jakobsen startede karrieren i Aalborg under AaB-tiden, hvor det blev til tre sæsoner, inden han tog til Odense, hvor han var i et par sæsoner. Det blev springbrættet til Södertälje, hvor han var tre sæsoner og så videre til Hamburg Freezers. Freezers måtte lukke tidligere på sommeren, og det gav Pirates muligheden for at hente Julian Jakobsen til Danmark.
Julian Jakobsen kender også til fysiske træner, Martin Thimm, og hans træningsmetoder, da han de seneste somre har tilbragt dem i Aalborg for at komme i form til tidligere sæsoner.

– Selvom Julian kun er 29 år, så har han stor erfaring, som han kan give videre til vores unge spillere, der får en spiller, som de har kunnet se op til i deres unge dage. Nu får de muligheden for at spille sammen med ham og lære af ham på nærmeste hold, udtaler assistent træner, Ronny Larsen.

Julian Jakobsen får trøjenummer 61 i den kommende sæson for Pirates.

En anden Aalborg-dreng, der dog ikke har været ude i udlandet for at samle erfaring, har dog spillet knap 500 turnerings-, pokal- og slutspilskampe for Aalborg. Han spillede ikke på eliteholdet sidste sæson, men han spillede et par kampe på holdets 1. divisionshold, hvor de unge drenge havde muligheden for at lære af ham.

– Bjarke er en ægte Aalborgdreng med stort A. Han har spillet hele sin karriere i Aalborg, og de unge spillere vil kunne lære en del af ham med den store erfaring, som Bjarke har. En rigtig spiller, som de kan læne sig op af og lade sig guide af, slutter Ronny Larsen.

Bjarke Møller kommer til at spille med trøjenummer 14 i den kommende sæson i Aalborg Pirates.

Vi er stolte over, at de har valgt at signe med os, så vores unge spillere har erfarne spillere at støtte sig op af i de svære situationer. Derudover er det også sundt for klubben, sponsorerne og fansene, at vi kan tiltrække to så store personligheder til Pirates, udtaler administrerende direktør, Thomas Bjuring.

Logo - Aalborg