Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

René Weismann Larsen

Phillip Bruggisser: Vi løfter foden lidt fra speederen

Hockeymagasinet har snakket med Esbjerg Energys Phillip Bruggisser om blandt andet kampen i Rungsted i går.

Hvordan har det været at vende ”hjem” til Esbjerg igen.

- Det har været en sjov oplevelse. Jeg kender rigtig mange mennesker herovre og de har altid taget sig godt af mig fra en ung alder.
Vi havde nogle gode oplevelser i CHL og en organisation som kører og har store målsætninger det er en fed ting at være en del af.

Hvis man sammenligner dig med sidst du var i Esbjerg, så har du bygget en del på dit defensive spil. Er det dit ophold i Sverige der spiller ind der?

- Jeg tror/håber generelt, at jeg har udviklet alle dele i mit spil. Jeg er blevet lidt ældre og måske bedre til at vurdere forskellige situationer i løbet af kampene. Om det er Sverige eller alderen er vel ikke til at svare på. Jeg er stadig meget offensiv og hvis jeg ser en mulighed er jeg også hurtigt stukket af sted ☺

Når man studerer målene imod jer i de to sidste kampe, så er der helt sikker nogle aftaler der ikke bliver holdt. Kan i nå at rette op på det til fredagens hjemmekamp?

- Det håber jeg da. Det er personlige fejl og det sker jo i en holdsport, men vi skal forsøge at minimere dem og spille med lidt mindre risici og spille for holdet. Når vi gør det har vi en rigtig stærk trup

Hvad siger du til kampen mod Rungsted i sin helhed?

- Vi kommer rigtig godt ud og spiller en kanon 1. Periode. Spiller egentlig også okay i store dele af 2. Men det virker som om vi løfter foden lidt fra speederen og spiller lidt som Rungsted vil have det. Det for de udnyttet i små 4 minutter hvor vi tager dumme beslutninger og efter min mening giver dem kampen. Derefter er det vel en meget tæt 3. Hvor ingen hold formår at score.

Fredag spiller i hjemme mod Odense Bulldogs, der skal i vel ud og give den max gas?

- Vi skal ud og spille for holdet og ha de 3 første point i denne sæson.



[caption id="attachment_54851" align="aligncenter" width="505"]©Photo:M.Andersen ©Photo:M.Andersen[/caption]

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER