Casper

Overskud for 6. år i træk i Frederikshavn

Elite Nord Frederikshavn A/S, som er selskabet bag Frederikshavn White Hawks, kunne her til aften præsentere et overskud på 7.603 kroner. Dermed kører Elite Nord Frederikshavn A/S med overskud for 6. år i træk.

Regnskabsåret var præget af halbyggeriet, hvoraf der var en del følgeudgifter der kan relateres til byggeprojektet. Den renoverede hal har dog betydet større indtægter både på entre- og halomsætningen.  Sportsligt fik White Hawks en bronzemedalje, hvilket er godkendt. Dermed er både det sportslige og det økonomiske tilfredsstillende for Elite Nord Frederikshavn A/S.

Angående denne sæson forventer man at Frederikshavn White Hawks vil få en top 4 placering, ligesom man også forventer et overskud på driften næste regnskabsår, hvilket de allerede er godt i gang med at indfri, da man allerede på nuværende tidspunkt har fået de budgetterede sponsorindtægter i land.

Altså en godkendt sæson både sportsligt og økonomisk, som man forventer at gentage denne sæson.

På generalforsamlingen blev hele bestyrelsen genvalgt, som består af Peter Conradsen, Per Boe Larsen, Ole Thue Hansen, Mette Kammer Pedersen og Henrik Andersen.

 

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER