HM

Oliver Larsen skifter til Leksand IF

Talentfulde Oliver Larsen tager nu næste skridt i sin karriere og skifter tilværelsen i Odense ud med en i Leksand, i Dalarna i Sverige.

I første omgang skal den stærke back spille for Leksands J20, der har danske Jens Nielsen som træner.

- Meningen er at jeg skal spille for deres J20 og så have chancen på deres Allsvenskan hold om den byder sig fortæller den bomstærke back til hockeymagasinet.dk

Træneren på J20 er danske Jens Nielsen som tidligere også har trænet Aalborg Pirates i Metal Ligaen.

- Jeg havde flere tilbud at vælge imellem, men jeg har kendt Jens Nielsen i mange år og han er helt klart en tungtvejende grund til at mit valg faldt på netop hans klub, da jeg ved at jeg fortsat vil kunne udvikle mit spil under hans vejledning.

Oliver Larsen var tidligere rygtet en tur over atlanten.

- Ja og det er absolut stadigvæk mit mål at komme til nord-Amerika, men jeg er helt sikker på at det vil gavne min udvikling at få et år eller to i Leksand først.

Oliver Larsen spillede 3 sæsoner i Odense Bulldogs, hvor det bla. blev til 1 pokal titel.

- Det har været 3 rigtigt gode sæsoner hos Bulldogs, hvor jeg fik chancen på holdet og hvor klubbens fans tog rigtigt godt imod mig.
Jeg vil egentligt rigtigt gerne sende en stor tak og hilsen, til familien Petersen der lod mig bo hos dem i min tid i Odense. Det gjorde det hele meget lettere og mere trygt 
slutter den sympatiske Aalborgenser af.

[caption id="attachment_51632" align="aligncenter" width="505"] ©Photo:A.Stollig[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER