HM

Olaf Eller: Jeg fik en blodprop på vej hjem fra Aalborg

En del ishockey entusiaster havde bemærket at Olaf Eller ikke var på sin sædvanlige plads i Gentofte Stars boksen under årets semifinaler, og der florerede rygter om at han var blevet ramt af sygdom.

Igår aftes, i periodepausen i semifinale opgøret imellem Gentofte Stars og Odense Bulldogs, fortalte Olaf Eller så TV2 Sporten at han undervej hjem fra Aalborg, var blevet ramt af en blodprop.

- Jeg fik en blodprop på vej hjem fra Aalborg i bussen. Jeg var ultraheldig at komme meget hurtig under behandling på Glostrup Hospitalet og er utrolig glad for at stå her i dag uden mén. Det er et 'lucky punch' af de store, siger Olaf Eller til TV2 Sporten.

- Jeg mærkede, jeg ikke kunne tale. Jeg havde det fint, men kunne ikke tale, så jeg lagde mig ned og sov videre (i bussen, red.). Jeg blev vækket i Karlslunde, hvor jeg skulle af og tog så bilen hjem. Der kunne jeg godt se hjemme foran spejlet, at det ikke var, som det skulle være. Så ringede jeg 1813, og så gik det hurtigt derfra, tilføjede Olaf Eller

Det er heldigvis gået rimeligt hurtigt med at blive nogenlunde rask igen og Olaf Eller kunne fortælle TV2 Sporten den glædelige nyhed at han nu var så frisk, at han havde valgt at forlænge sin aftale med U20 landsholdet.

Han bekræftede desværre også, at han ikke kom tilbage i Gentofte boksen mere i indeværende sæson samt fortalte at han fremover ville se sig nødsaget til at arbejde mindre af rent helbredsmæssige grunde.

Her fra redaktionen skal der lyde de bedste ønsker om en hurtig god bedring til Olaf Eller.

[caption id="attachment_48936" align="aligncenter" width="504"] ©Photo:M.Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER