HM

Odense Bulldogs hentede 3 point hos SønderjyskE

Der var vigtige point på spil i SE-Arena denne tirsdag aften.

For Odense's vedkomne for at lukke hullet til topholdet Aalborg Pirates og for sønderjydernes vedkomne for at holde afstand til forfølgerfeltet.

Odense måtte stille op uden bomstærke Oliver Larsen og hos SønderjyskE måtte man starte med 5 backs da Tyler Gotto sad ude med karantæne, Elias Granath med en skade og Mark Sørensen var syg.

1. periode kom igang og det var gæsterne fra Fyn der kom bedst fra start. De fik hurtigt lagt et godt pres på SønderjyskE og hjemmeholdet havde rigeligt at gøre med bare at forsvare sig.
Det var også fynboerne der kom først på måltavlen, da Dale Mitchell lidt heldigt fik scoret med det bagerste af skøjten.
Sønderjyderne fik sig langsomt arbejdet ind i kampen og fik ganske fortjent udlignet da Odense's Tony Romano sad i straffeboksen. Det var kaptajnen Kim Lykkeskov der sendte pucken i nettet på en flot pasning fra Greg Gibson.
Begge hold kunne være tilfredse med at gå i omklædningsrummet med stillingen 1-1 i ryggen.

2. periode blev meget ala den forgående og igen med Odense som pressede mest på i de første 10 min.
En god aktion af Odense's Mikkel Ankjær som afsluttede med at ligge pucken ind under Joni Myllykoski i SønderjyskE målet gav Odense en, efter spil og chancer i 2. periode, helt fortjent føring.
SønderjyskE kom stærkt igen og tilspillede sig flere store chancer. Bla gav et ping pong spil imellem SønderjyskE's Harrison Reed og Danny Hobbs sidstnævnte muligheden for at sende pucken i et tomt mål, men desværre for Hobbs og SønderjyskE røg pucken imellem det tomme mål og Galansky der var sat i den ene side af målet.
Men igen en helt lige periode.

SønderjyskE kom bedre ud til 3. periode end de 2 forrige, men trods 3 powerplay fik sønderjyderne ikke scoret på en velspillende Tadeas Galansky i Odense målet.
Det blev atter Odense der kom først på tavlen da Robin Sterner fik lusket en lidt heldig retur ind bag Joni Myllykoski.
En scoring der kom efter et godt Odense pres.
Trods en sidste SønderjyskE satsning med Joni Myllykoski ude af målet, kom sønderjyderne aldrig helt tæt på en udligning. Istedet for var det Odense's Dale Mitchell der kunne sætte pucken i tomt mål til 4-2 til Odense

En kamp hvor Odense spillede sine kort rigtigt og havde marginalerne på sin side.

SønderjyskE producerede rigeligt offensivt, men uden Granath og Gotto ser det unægteligt tyndt ud i defensiven.

Odense leverede i perioder et stort pres på den tynde sønderjyske defensiv, men burde på en dag som idag have lagt et endnu større pres på SønderjyskE's forsvar.

Kampen fik en lidt uskøn afslutning med en Mitchell der atter fik bragt sig selv i et uheldigt fokus og så var det tåkrummende pinligt at se Odense's Frederik Sørensen forlade banen imens han gav den sønderjyske langside en hilsen med sine obskøne "bevægelser".

SønderjyskE – Odense Bulldogs 2-4 (1-1, 1-1, )
10:10 0-1 Dale Mitchell (Simon Grønvaldt, Sebastian Strandberg)
17:42 1-1 Kim Lykkeskov (Greg Gibson, Thomas Spelling) PP
23:20 1-2 Mikkel Nielsen
39:28 2-2 Derek Damon (Thomas Spelling)
51:32 2-3 Robin Sterner
59:56 2-4 Dale Mitchell (Sebastian Strandberg)

Tilskuere: 2535

Næste opgave for Odense Bulldogs er på fredag hvor turen går til Herning og for SønderjyskE går turen på fredag til Gentofte.

[caption id="attachment_61201" align="aligncenter" width="504"] ©Photo:A.Stollig[/caption]

 

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER