Finn Faigh

Nyt nederlag til Aalborg Pirates

Et skadesramt Aalborg Pirates hold led fredag aften holdets tredje nederlag i træk, da aalborgenserne hjemme i Gigantium Isarena tabte 0-2 til Rødovre Mighty Bulls, i en rodet og ikke særlig velspillet kamp, men som ofte når de to hold møder hinanden, ikke mindst kvart-finale serien sidste sæson, var der spænding og flot fight fra begge mandskabers side, og så havde de to målmænd, Ervins Mustukovs i Pirates målet, og Sebastian Dahm i Rødovre målet, valgt at finde storspillet frem denne aften, og ikke mindst Sebastian Dahm var fremragende, dog skal det siges, at Pirates spillerne var også selv medvirkende til, at gøre Rødovre keeperen god, idet Pirat spillerne gang på gang skød direkte på Sebastian Dahm, man var ganske enkelt alt alt for ineffektive foran Rødovre målet.
Mange af de fremmødte tilskuere i Gigantium var nok af den mening, at sejren til Mighty Bulls, efter spil og chancer, ikke var helt fortjent, til dette er der bare at sige, laver man ikke mål i en hockeykamp, og dette har Aalborg Pirates store problemer med lige nu, ja så vinder man altså ikke nogen hockeykampe, og derfor var sejren til Mighty Bulls i orden, og fortjent.

1.Periode
Aalborg Pirates startede bedst, men efterhånden som kampen skred frem kom gæsterne mere med, og var utrolig farlige foran Pirates målet, ikke mindst på holdets hurtige contra angreb.
Der var gode forsøg i begge ender af banen, dog virkede det som om, at Mighty Bulls var lidt farligere på deres chancer, og forsøg end når hjemmeholdet kom til afslutninger.
Der blev i de første tyve minutter fra begge mandskabers side tacklet igennem, hvilket der i øvrigt mere - eller mindre blev i hele kampen, og fem gange måtte spillere fra de to hold da også tage ophold i straffeboksen, i denne første periode og en af gangene var gæsterne endda fem mod tre, dog uden scoring.
Største chance i perioden var da Mighty Bulls kom af sted i en tre mod en situation, men Mustukovs fik klaret situationen, og blokeret pucken, og således blev det ved de 0-0 efter en første periode hvor nok gæsterne havde været tættest på en føring.

2.Periode
Begge mandskaber fortsatte her i anden periode med at tackle igennem, og der blev vist flot fight, dog var spillet til tider meget rodet, og begge mandskaber havde et utal af fejlafleveringer, med store chancer i begge ender til følge, og Mighty Bulls virkede lidt farligere på deres chancer, mens hjemmeholdet var utrolig ineffektive, og de forsøg der kom fra hjemmeholdet tog Sebastian Dahm i Mighty Bulls målet sig af, og man stod med en fornemmelse af, at skulle der scores i denne kamp, ja så kom scoringen nok fra gæsterne, hvilket holdt stik.
Med under to minutter tilbage af perioden lykkes det for Christian Vaagensøe, tæt under mål, at slå sin egen retur puck op i net taget, uden chancer for Mustukovs i Pirates målet, og i øvrigt et mål der blev scoret i samme sekund som hjemmeholdet blev fuldtallig, og dermed 1-0 til Mighty Bulls efter anden periode.

3. Periode
Hele tredje periode blev et stort pres mod Rødovre målet, og det kunne se ud til, at gæsterne ville forsøge at forsvare deres smalle føring, mens hjemmeholdet havde den ene store chance efter den anden, men enten blev der afsluttet for dårligt, eller direkte på Rødovre keeperen, og var der endelig et kvalificeret forsøg, ja så tog en velspillende Sebastian Dahm sig af det.
Største chance tilfaldt hjemmeholdets Mike Vaskivou, da Vaskivou slap helt alene igennem mod Dahm, men Dahm fik generet Pirates spilleren så meget med staven at der ikke kom den ventede udligning, og i stedet for den længe ventende udligning blev det 2-0, da Ulrich Linnet kunne sende pucken ind i det tomme mål, på et tidspunkt hvor hjemmeholdet havde taget keeperen ud, for netop at satse på en udligning.
I slutsekunderne havde hjemmeholdet Christian Nordentoft, og gæsternes Henry Hardarsson lige et lille mellemværende der skulle overstås, hvilket gav Game Misconduct til begge spillere, de to spillere havde kampen igennem kørt mere eller mindre på hinanden.

Med nederlaget ligger Aalborg Pirates uhjælpelig fast i bunden af ligaen, på en øjeblikkelig 8 plads.
Måske vi alle havde for store forhåbninger til Aalborg Pirates grundet holdets flotte start på sæsonen, og måske holdet bare ikke er bedre i år, end netop denne 8 plads viser.
En ting er i hvert fald sikkert, holdet er alt alt for ineffektive, idet der bliver som sådan produceret chancer nok, man scorer bare ikke på sine chancer, samt må man tilstå at heldet er heller ikke i øjeblikket med Aalborg Pirates.
Skal man frem i tabellen skal der i hvert fald rettes op på flere ting, men okay sæsonen er lang endnu, og der er rigtig mange point at spille om endnu.

Næste opgave for Aalborg Pirates er først kommende fredag hvor Aalborg Pirates ude møder Esbjerg Energy, mens næste hjemmekamp for Piraterne er den 14. november hvor Herlev Eagles kommer på besøg i Gigantium, en af de hold der så absolut bør besejres.

Matchfatch.
Aalborg Pirates - Rødovre Mighty Bulls = 0-2. (0-0, 0-1, 0-1).
Mål.: 38:21 min. 0-1 Christian Vaagensøe, ass. Martin Højbjerg, 59:22 min. 0-2 Ulrich Linnet, ass. Anders Schultz.
Udvisninger.:
Aalborg Pirates.: 4x2 min. + 1x5+20 min.(Game Misconduct)(Christian Nordentoft).
Rødovre Mighty Bulls.: 6x2 min. + 1x5+20 min. (Game Misconduct)(Henry Hardarsson).
Hoveddommere.: Jacob Grumsen & Casper Bering Nielsen.
Tilskuere.: 2.182 i Gigantium Isarena, Aalborg.










Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER