Esben

Niclas Edman skifter til White Hawks

Logo - FrederikshavnPressemeddelelse:

Det er med stor glæde, White Hawks kan meddele, at svenske Niclas Edman har tegnet kontrakt med klubben.

Den bomstærke og 1.90 centimeter høje back er begejstret for skiftet fra Unibet Stars Gentofte til Frederikshavn.

"Jeg ser meget frem mod at trække i White Hawks trøjen. White Hawks var det bedste hold, vi mødte sidste sæson, og jeg tøvede ikke et sekund, da jeg blev kontaktet af klubben," siger Niclas Edman, som faktisk allerede før sidste sæsons slutspil var parat til at skifte til White Hawks.

"Men dengang ville Gentofte ikke slippe mig," bemærker han.

Ifølge Niclas Edman virker de høje, sportslige ambitioner i White Hawks stærkt inspirerende på ham.

"Frederikshavn går efter at vinde ligaen hvert år. Dét – og så alt det positive, jeg hører om organisationen – har været med til at forme min beslutning om klubskiftet," forklarer han.

Niclas Edman trådte sine barne-skøjter i Kils Aik i Värmland og blev siden optaget på Färjestads hockeygymnasium. I alt blev det til seks sæsoner i Färjestad og tre sæsoner i Troja Ljungby, inden turen gik over Øresund.

I Gentofte opnåede han blandt andet at komme på B.T.s udenlandske ALL STAR TEAM efter første del af grundspillet.

Selv beskriver han sine kernekompetencer på denne måde:
"Jeg er en typisk allround-back, som kan anvendes både offensivt og defensivt. Jeg er ganske stor og forsøger at udnytte det gennem at anlægge et meget fysisk spil på isen. Desuden har jeg et godt skud, som jeg har tænkt mig at gøre endnu mere brug af den kommende sæson."

Cheftræner Peter Johansson oplyser, at han periodevis har fulgt Niclas Edmans udvikling – både i Sverige og Danmark.

"Han overbeviste os om sine kvaliteter, da vi mødte Gentofte sidste år. Han er stor og stærk; en to-vejs-back, som kan spille over alt på banen," fastslår Johansson.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER