Casper

NHL draften løber af stablen i nat

I nat afvikles dette års NHL draft. Her vælger holdene hvilke talenter de vil satse på, og tror de kan udvikle til at blive den næste Sidney Crosby. De bedste spillere bliver valgt først, og i år er det den canadiske forward Connor McDavid, som forventes at blive det første navn i draften.

I hvilken runde man bliver draftet behøver dog ikke at have den store betydning. Tag bare Henrik Lundqvist som blev valgt i 7. runde som nummer 205. Hvis man kunne tage draften fra år 2000 om, vil han uden tvivl være den første som blev draftet.

Hele fire danskere har en reel chance ved at blive draftet i år. Der er 20 årige George Sørensen, som er blevet ranket som den 9. bedste europæiske målmand ved dette års draft, så mon ikke han bliver draftet? Derudover figurerer Mikkel Aagaard, Alexander True samt Matias Lassen på flere draftlister som mulige spillere som kunne blive draftet dette år.

Du kan følge med i draften på TV 3 Sport 2, som sender live fra draften fra klokken 01:00 i nat. Det er kun første runde som blive afviklet i nat. De resterende runder bliver afviklet natten mellem lørdag og søndag.

HUSK: Hockeymagasinet liveopdaterer draften fra klokken 00:45 i nat. 

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER