Martin Jørgensen

NHL dansker update

Frederik Andersen har været rimelig stabil i NHL, efter en skidt uge i sidste uge. Torsdag kom Ducks på besøg hos Hansen og Canucks, og det blev endnu en gang i straffeslag det skulle afgøres. Og her trak Ducks det længste strå, da Andersen stoppede begge Canucks forsøg, og Ducks vandt 4-3. Andersen havde 25 redninger på 28 skud, en rednings procent på 89.3%. Søndag kom så Bødker og Coyotes på besøg i Anaheim, her havde Andersen revanche til gode og han fik den. Ducks vandt opgøret 2-1 og Andersen stoppede 26 af 27 skud, en fornem rednings procent på hele 96.3%. Tirsdag tog Ducks så i mod Calgary Flames, en af sæsonen store positive overraskelser. Men Ducks viste hvorfor de er tophold, og sendte Flames hjem med et 2-3 nederlag. Andersen var kampens bedste spiller og stoppede 32 af 34 skud, for en rednings procent på 94.1%. Andersen ligger nu med en gennemsnitlig rednings procent  på 92.2% og lukker i snit 2.10 mål ind pr. kamp. Ducks fører Pacific Division og  er delt 1. i NHL.

Frans Nielsen og Islanders er det varmeste hold i NHL lige nu. Og det demonstrere man bedst ved at slå topholdet. Fredag havde Islanders taget turen til Pittsburgh Penguins, og de kunne tage glade derfra igen, da de vandt 5-4 efter straffeslag, hvor det som sædvanligt var Frans Nielsen der scorede på det ene af Islanders forsøg. Lørdag kom Penguins så forbi Nassau Coliseum, og Penguins blev sendt retur med et 1-4 nederlag, Nielsen kom dog ikke på tavlen her. Mandag var der igen rival opgør, da Philadelphia Flyers gæstede Long Island. I en kamp hvor Islanders fik sendt 46 skud af  sted på mål,sluttede den regulære tid 0-0 og det gjorde overtid også. og så blev det Frans Nielsen tid igen. Sikke herligt det må være at have NHLs sikreste mand i den disciplin, og Nielsen svigtede ikke, han scorede uden problemer gamevinderen og blev kampens 3. star, og sendte dermed Islanders op som delt 1. i Metropolitan Division og delt 3. NHL.

Mikkel Bødkers Coyotes tog fredag til Dallas og tog derfra igen med et 1-3 nederlag, uden Bødker kom på tavlen. Søndag var de så forbi San Jose og her var Bødker med til at vinde 4-3 i straffeslag, og selvom Bødker missede sit forsøg, gjorde han en fin figur da han assisterede på 1-0 målet i overtal og igen på 2-0 målet. Mandag var så dansker opgøret med Andersen på udebane, og i 1-2 nederlaget blev det ikke til Bødker points. Onsdag tog Coyotes så hjemme imod Colorado Avalanche. Og det blev Colorado der kunne rejse hjem med sejren på 4-3 i overtiden, heller ikke her kom Bødker på tavlen. Mikkel Bødker har lavet 14 points i 23 kampe og er dansk topscorer og Coyotes ligger 6. i Pacific Division.

Lars Eller og Canadiens havde torsdag besøg fra Music City, eller St. Luis Blues om man vil. Og de blev sendt retur med et 1-4 nederlag og det blev Eller der slog sidste søm i kisten med scoringen til 4-1. Lørdag drog Canadiens så til ærkerivalerne fra Boston, og der har været god stemning i Montreals omklædnings rum efter kampen, da de vandt 2-0. Eller kom dog ikke på tavlen. Søndag kom Canadiens så til New York, og med posen fuld af selvtillid, skulle Rangers stå for skud, men det blev til at ordentlig hak i tuden for Eller og Co. De måtte tage hjem med et kæmpe 0-5 nederlag. Lars Eller har lavet 9 points i 23 kampe og Canadiens ligger 1. i Atlantic Division og delt 1. i NHL

Jannik Hansen har været NHL bedste i denne uge, og det har været tiltrængt efter Janniks dårligste start på en sæson. Torsdag var Canucks på besøg hos Edmonton og I en 5-4 sejr var det Hansen der åbnede scoringen endda i undertal. Fredag var det Andersen og Ducks der kom på besøg, og selvom Hansen scorede til 2-2 var det ikke nok, da Ducks løb med 4-3 sejren i straffeslag. Søndag tog Canucks til Chicago og der stod Jannik Hansen på det hele. Hansen åbnede ballet med scoring til 1-0 og gjorde det så til 2-1 og rundede af med at score i tomt bur til slutresultat 4-1. Janniks første hattrick i NHL og 5 mål i 3 kampe var altså nok til at blive belønnet med titlen som ugen spiller i NHL. Jannik Hansen har lavet 9 points i 22 kampe og Vancouver Canucks ligger 2. i Pacific Division og 2. i NHL.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER