Thomas

Mølgaard fik et skulderklap af kommunen

Forleden dag blev årets idrætsleder kåret i Herning Kommune, en hæder der er blevet uddelt siden 1982.

I år gik hæderen således til formanden for Herning Ishockey Klub, Michael Mølgaard som har været formand for klubben siden 2009, efter at have været aktiv som spiller/træner og leder i en lang årrække.

Det var Hernings borgmester Lars Krarup (V), der uddelte prisen og i sin tale roste han, Michael Mølgaard for hans store forståelse for sammenspillet mellem foreningen Herning Ishockey Klub og virksomheden Herning Blue Fox.

Michael Mølgaard er en værdig modtager af prisen.

- Selvfølgelig sætter man pris på sådan et skulderklap fra kommunen. Det betyder da noget, at nogen anerkender det stykke arbejde, man går og laver, og ja, der bliver brugt rigtig meget tid på ishockey, fortæller Michael Mølgaard til Herning Folkeblad.

På det seneste er noget af tiden også gået på projektet, med den gennemgribende renovering af Herning Isstadon et projekt der er blevet udsat og nedbarberet, da de første planer viste sig at være dyrere.

- Nu nærmer vi os, at vi kan fortælle om det endelige projekt. Vi ender stadig ud med en god og tiltrængt løsning, selv om det måske ikke helt bliver det, vi havde forestillet os i første omgang. Det er klart, at et sådan projekt også stiller krav om mange timers indsats, men det er bestemt en spændende proces at være en del af, siger Michael Mølgaard.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER