Martin Jørgensen

Mikkel Bødker tilbage i Arizona

[caption id="attachment_40121" align="alignright" width="100"]Mikkel Bødker Mikkel Bødker[/caption]

Mikkel Bødker har tilbragt de sidste 10 dage i Winnipeg, efter han fik fjernet milten. De første dage var på hospitalet, og det blev til et par dage hos en ven, da han ikke fik lov at flyve lige efter operationen.

Bødker var til stede til træningen inden mødet med Toronto Maple Leafs i nat.

"Jeg ville ønske jeg kunne være med på isen og spille"...."Det er selvfølgelig svært bare at kigge på, når du ikke kan være med. Det eneste man vil, er at være en del af det hele igen" fortæller Bødker til azcentral.com

Bødker fik en tackling i ryggen af Mark Stuart i kampen mod Winnipeg Jets, og han beskrev det selv som en mavepuster, og at han havde ondt i ribbene. Han blev undersøgt i pausen mellem 2. og 3. periode og blev clearet til at spille. Han forsøgte at vende tilbage i kampen, men efter 2 skift i 3. periode, kunne han ikke holde smerterne ud længere. En læge i hallen foreslog en MRI scanning på hospitalet.

"Det er jeg taknemmelig for" sagde Bødker. På vej til hospitalet blev hans tilstand være og efter ankomsten besvimede han og lægerne opdagede indre blødninger pga. den ødelagte milt. Næste morgen vågnede Bødker efter operationen, og var noget overrasket over at vågne op på hospitalet.

"Jeg vidste ikke at det var milten, for at være ærligt vidste jeg slet ikke at jeg havde en milt"

Søndag eller mandag skal hæfteklammerne der holder sammen på hele ud, og så venter yderligere 4-5 ugers pause.

Men Bødker er ved godt mod "Det går støt og roligt fremad" og den overaskende alvorlige skade kommer ikke til at påvirke hans spil i fremtiden. "Jeg kommer ikke til at ændre måden jeg spiller på, eller hvordan jeg lever mit liv. Det her er bare et lille tilbageslag, men når det er sagt, er det mit job at spille hockey....Det kommer til at tage lidt tid at komme tilbage i form, og til at spille og igen blive komfortabel med min krop og sådan, Men når den tid kommer, er jeg klar til igen at spille op til mit bedste".

Måske Bødkers tilstedeværelse var med til motivere Arizona Coyotes, idet de vandt nattens kamp med 3-1.

Selv om han ikke har været med i 14 dage, fører Bødker stadig den interne målscore liste hos Coyotes, listen finder du HER.

Vi ønsker Mikkel rigtig god bedring, og håber at han hurtigt bliver klar igen.

 

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER