HockeyNyheder

Michael Eskesen: Det er vores lokalopgør og sådan nogle kan gå begge veje

Odense Bulldogs tager i aften imod SønderjyskE hjemme på Odense Isstadion i den sidste grundsspilskamp inden at turen går til Italien til Continental Cup finalen.

Vi fangede Odense’s kaptajn Michael Eskesen for at høre lidt om hans syn på kampen i aften.

Michael, din gamle klub SønderjyskE kommer på besøg i aften. Klassikeren “Hvordan ser du den kamp”?

Det er jo vores lokalopgør og den slags kampe kan jo gå begge veje. Det er jo SønderjyskE der har revanche til gode og den vil de helt sikkert gå efter. Vi skal bare være klar og spille vores eget spil og så stå godt i defensiven. Nu er vi uden Dale (Mitchell) og evt. et par stykker mere, men så kæmper vi bare med de folk vi har.

Inden sæsonen var der en del der mente jeres forsvar ikke var stærkt nok, men rent faktisk er i sammen med Pirates, det hold der har lukket færrest mål ind.

Ja det er korrekt. Vi har ikke lukket ret mange mål ind, men jeg må nok hurtigt sende en stor del af æren videre til Galansky som jo altså bare gør det godt kamp efter kamp.

Du kan se meget mere til den sympatiske Odense Bulldogs kaptajn Michael Eskensen og resten af Odense Bulldogs i aften kl 19:30 på Odense isstadion, når pucken smides til lokalopgøret imod SønderjyskE.

Foto : Henrik Bauch

Foto : Henrik Bauch