Jesper Klitgaard

Michael Eskesen er en af de smarteste

Der er nok flere som fra tidligere år kan huske Dan Ceman som værende lidt af en vildmand, hvis man så på udseendet. Skægget var vildt og fortænderne manglede, og der var ild i øjnene, når han tørnede ud som daværende kaptajn for SønderjyskE og også tidligere endnu som spiller for Frederikshavn. Kontrasten er derfor stor når man idag møder cheftræneren på hans kontor nede under SE-arena. Skægget er væk og tænderne er sat på plads og hele fremtoningen passer ind i rollen som spydspids for en forventningsfuld organisation. Således også da hockeymagasinet mødte Dan forleden dag, dagen efter sejren over Rødovre, for at høre hvordan han synes holdet præsterer og fungerer. Og Ceman var da også glad for sejren og ikke mindst måden den kom på: "Jeg sagde til spillerne forleden, at de skulle føle sig heldige at være i en organisation, hvor tre nederlag betyder noget. Så det har da også været lidt af en stresset uge, men heldigvis fik vi en sejr i går. De første ti minutter var en smule nervøse og jeg kom til at tænke på vores stime på 4 kampe med nederlag sidste sæson, hvor vi også startede kamp tre meget nervøst. Spillerne ville bare gerne score, men ville det måske FOR meget, og så bliver det meget krampagtigt. Men drengene gjorde det godt i går og det var dejligt at se at vores intensive træning af powerplay gav udbytte med to mål i går. Herning kampen var en skændsel, men derudover har vi spillet nogle ok kampe, hvor vi bare manglede effektiviteten for at kunne vinde. Den havde vi i går, og vi har et omklædningsrum med høj kvalitet, hvilket viste sig på isen."
SønderjyskE har i del sæsoner haft held med at finde backer med høje offensive kvaliteter, så som Ryan Gaucher, Andre Signoretti og ikke mindst Dustin Vanballegooie, hvor ikke mindst sidstnævnte til tider var mere offensiv end selv angriberne. Men Dan Ceman mangler ikke spiller som disse, da han ønsker en anden form for angrebsspil, hvor hele femblokken kører frem, istedet for en spiller der kan køre pucken til modstandernes zone." Vi opfordrer ikke vores defensive folk til at køre et en-mandsrush op igennem banen, istedet ønsker vi at de følger med frem, som vi så Eskesen gjorde igår på 2-1 målet. Det er smart hockey og det er sådan vi ønsker det skal spilles. Ja, Vanballegooie var noget helt specielt, men vi har Tyler Gotto, som har nogenlunde de samme kvaliteter, så for nuværende er vi ikke på udkig efter en offensiv back. Og så har vi i Michael Eskesen en af de smarteste defensive spillere herhjemme i øjeblikket"
Steffen Frank fik "æren" af at være blandt de mindst gode i kampen mod Rødovre, et udtryk for at Frank igennem de sidste par uger ikke har spillet op til sit niveau. Men det billede er Dan Ceman ikke helt enig i:"Når vi ser på Steffens sidste par kampe, så har han spillet solidt. Spiller en god kamp mod Herlev, tre point med landsholdet, og ser vi bort fra Herning kampen, så har hans kæde med Lund og Spelling produceret godt og de var vores bedste mod Frederikshavn og Aalborg. Men det er rigtigt at Steffen igennem hans karriere har vist at han bliver frustreret og så bliver hans spil også derefter. Han er bedst når han udnytter hans fart og færdiggør hans tacklinger, ikke når han bliver frustreret. Det ved han og det ved vi og det arbejder vi med sammen med ham"

Og arbejder med spillerne er noget som Dan Ceman og hele trænerteamet gør en stor del ud af, og især de unge spillere nyder godt af trænerens egen erfaring. Spillere som Søren Dau og Martin Eskildsen er i denne sæson begyndt at blomstre mere op og byde ind med de kvaliteter som gør dem til gode hockeyspillere. Men at forme unge nye spillere til den bedste danske liga, kræver meget af både træner såvel som af spilleren selv: "Det er en proces med de helt unge spillere, og mange af de bedste har mange rigtig dårlige vaner, som de har taget med sig fra årene i ungdomsrækkerne, fordi at disse spillere ofte har været så meget bedre end deres jævnaldrene, hvilket har gjort at de ofte fik pucken og kørte selv op igennem og scorede. De har ikke lært at spille sammen som hold, fordi at de har kunnet dominere alt for meget. Derfor er det noget vi skal lære dem. Vi skal lære dem at det første de skal koncentrere sig om, er at spille fornuftigt defensivt hockey, og så bygger vi det offensive på bagefter. Men de unge er også under pres, fordi at det desværre lidt er sådan her i Danmark, at du snart skal være fast spiller i en alder af 19-20 år. Er du ikke det, så er det måske for sent. Det er helt skørt, fordi man er bedst når man er 25-26-27 og skal brugene årene op til dette på at blive det bedste man kan blive, Vi bruger mange timer på at lære de unge spillere at blive bedre og med tiden kan man se at lyset tændes ved flere af dem. Og tager vi f.eks Søren Dau, så han hans lys været tændt noget mere i år, end det var sidste år. Og det viser os at det vi gør, er det rigtige", slutter Dan Ceman med et smil

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER