Medaljeslugeren Jiri Justra
Et tjekkiske trænergeni fra Karlova Universitetet i Prag
Hockeymagasinet bringer her et interview med den tidligere toptræner, tjekkiske Jiri Justra, som den forhenværende danske landstræner, canadieren Richard David, fik til Danmark
Den tjekkiske, internationale ishockeytræner-kapacitet, Jiri Justra, kom første gang til Danmark i 1977. Han blev hjulpet til landet af den daværende landstræner, canadieren Richard David (nu bosat i Norge, red.). I 1977 var David af det svenske ishockeyforbund inviteret til internationale trænerkurser med mange svenske toptrænere og NHL-stjerner. På kurserne, som bl.a. fandt sted i Prag, var Justra – der er universitetsuddannet idrætstræner med speciale i ishockey – instruktør og repræsentant for det tjekkoslovakiske ishockeyforbund. Det var før murens fald, og Jiri Justra ønskede at prøve kræfter i Vesteuropa. Richard David og Justra drøftede mulighederne i dansk ishockey. David, der var dansk landstræner i 1977-1980, fik overtalt den tjekkoslovakiske ishockeyekspert fra Kladno (en by med stolte ishockeytraditioner, red.): Hvis Tjekkoslovakiet gav ham lov til at rejse ud for en periode, skulle Justra hjælpe landstræneren med at højne niveauet for ishockeysporten i Danmark. Og det kom han til: Jiri Justra har – som Richard David – fuldt udviklingen i Danmark i 5 årtier og præget dansk ishockey – måske mest af alle.
Hockeymagasinet har interviewet den i dag 77-årige tjekke i hjemmet ved Sæby i Vendsyssel. Justra, der blev enkemand i 2014, deler i dag sin tilværelse mellem Danmark og hjemlandet Tjekkiet.
Hockeymagasinet: Du runder snart 78 år. Følger du fortsat tæt udviklingen i dansk og international ishockey?
”Ja, det gør jeg helt bestemt. Når man har haft så lang en karriere i international ishockey, så slipper man det nok aldrig helt,” konstaterer han og tilføjer: ”I de sidste år har jeg dog også haft mange andre forhold af tænke på.”
Hockeymagasinet: Du kaldes i medaljeslugeren. Det må være et tilnavn, du er stolt af? ”Naturligvis er jeg det. Selv om jeg har haft mange andre vigtige funktioner end trænergerningen i international ishockey, så vil det altid være medaljerne, som folk husker,” mener Justra og fortsætter: ”Mange ser mig udelukkende som træner, men glemmer måske, at jeg i Tjekkoslovakiet – udover at være træner - også var rådgiver for ishockeyforbundet og chefansvarlig for talentudviklingen i en så stor og traditionsrig ishockeynation, som Tjekkoslovakiet var i dets velmagtsdage.”
Hockeymagasinet: Du blev bl.a. brugt som ”spion” for tjekkoslovakiske ishockeyforbund?
”Jeg vil dog ikke kalde det ”spion”, selv om det egentlig var det, jer var. Det er rigtigt, at jeg af forbundet ofte blev sendt ud for at overvære vores største konkurrenters træninger. Jeg blev mest sendt til Sovjet, da jeg taler russisk. Jeg overværede derfor ofte træninger i Moskva og blev oven købet gode venner med Boris Kulagin. Men jeg oplevede også det stik modsatte. Engang blev jeg smidt ud til en træning, kørt direkte til lufthavnen og sendt hjem til Tjekkoslovakiet.
Hockeymagasinet: Du var cheftræner for det tjekkoslovakiske U19-landsholdshold, der ved VM i 1976 tabte til Sovjet. En kamp, som endte i en skandale?
”Ja, det var helt utroligt. Kampen blev vist på direkte tv og endte med et stort slagsmål. Ved faceoff kort før kampens afslutning slog Sovjets centerforward vores midt i ansigtet, lige inden pucken nåede at ramme isen. Og så fløj alle rundt, kampen blev ikke afsluttet og den direkte tv-transmission blev sløret. Og bagefter fik spillerene og trænerstaben et års karantæne, som dog blev ophævet senere. Men vi var helt uden skyld i den skandale. Det er det mest utrolige, jeg har set i min lange karriere.”
Hockeymagasinet: Du var allerede sidst i 60’erne i Østrig, som dengang havde en særlig aftale om brug af tjekkoslovakiske spillere. Hvordan var det at komme til Vesteuropa i 1977, starte i Esbjerg og at blive dansk A-landsholdstræner?
”Det var en enorm omvæltning. Jeg brugte stort set alle mine kræfter på at opnå resultater, da jeg vidste, jeg kun var udsendt for en 3-årig periode og skulle hjem igen. Samtidig var jeg meget alene, da min hustru og datter for det meste af tiden skulle blive i Tjekkoslovakiet. Det var spændende, men også nogle slidsomme år.”
Hockeymagasinet: Udover dit hjemland har du boet og været træner i Østrig, Danmark og Norge. En nomadetilværelse?
”Nej, det vil jeg ikke betegne det som. Men det har da sin pris, at flytte rundt mellem flere lande - ikke mindst i tiden før muren faldt.”
Hockeymagasinet: Mange spillere, som vi har talt med, siger, du har et fastlåst spilsystem. Hvad mener du selv om det?
”Det er typisk i et tjekkoslovakisk spilsystem, at f.eks. en venstre wing også kan spille i forsvaret. Jeg har altid forsøgt at holde fast i de specielle tjekkoslovakiske spilsystemer. Jeg har dog altid forsøgt at tilpasse det til de spillere, jeg havde til rådighed. Og det har ikke altid været uden problemer, kan jeg sige uden at overdrive. Jeg har gennem mange år konstateret, at mange spillere fra forskellige nationer ofte ikke passer sammen på et hold. Det kan været meget svært, hvis et hold består af spillere fra mange lande. Så er det svært at skabe enhed og opnå et godt resultat.”
Hockeymagasinet: I Danmark har du været ”hele uret rundt.” Landstræner og U-20-landstræner - cheftræner i Esbjerg, Frederikshavn, Odense og Aalborg?
”Ja, jeg har stort set prøvet det hele, og det har været utrolig spændende at være med til at udvikle og se fremgangen i dansk ishockey. Jeg er stolt af, jeg har spillet en rolle i det – også.
Hockeymagasinet. Du hentede Svoboda til Esbjerg allerede i sæsonen 1987/88?
”Ja, han var den første rigtig store udenlandske spiller i Danmark. Han havde netop afsluttet sin landsholdskarriere for Tjekkoslovakiet og var på ingen måde brændt ud.”
Hockeymagasinet: De bedste danske spillere?
”Nu er det jo en periode på næsten 40 år, vi taler om, så man kan selvfølgelig ikke sammenligne dem direkte. Men spillere som Frits Nielsen, Per Holten Møller, Bent Hansen, Olaf Eller, Michael Faber – og senere - Jesper Duus gjorde et stort indtryk på mig i de første år. Siden er der kommet rigtig mange andre til. Jeg havde Frans Nielsen, mens jeg var U20-landstræner, og allerede dengang tænkte jeg, at han ville nå langt.”
Hockeymagasinet: Frederikshavn er den klub, du har været længst i?
”Jeg har været i klubben i tre omgange. Fra 1987-1993, 1998-2000 og 2005-2006.”
Hockeymagasinet: I 1989 vandt i DM? Hvad står klarest i din erindring fra dengang?
”Det var meget stort. Klubben havde 25-års jubilæum i netop den sæson, vi blev mestre. Vi vandt grundspillet og kæmpede os til guldet med en sejr på 2-0 over AaB i Aalborg. Vi havde en meget stærk A-kæde med Morten Nielsen, John Bording, Jørn-Ole Bertelsen, Benny Pedersen og Zenek Venera, som jeg selv hentede til klubben til netop den sæson. Der var mange journalister, der spurgte mig, hvorfor vi ikke havde flere landsholdsspillere, hvilket også undrede mig selv. Spillere som Esben Nedermark og stortalentet Morten Nielsen burde have været selvskrevet til landsholdet dengang.”
Hockeymagasinet: Du vinder DM igen med Frederikshavn 11 år senere?
”Ja, det var også en fantastisk sæson. Vi vandt mesterskabet med en sejr over Herning på 7-6. Også i den sæson havde vi rigtige mange gode spillere. Vi have fået Lars Mølgaard fra Herning til Frederikshavn, og samtidig havde klubben udviklet mange dygtige spillere som Bent Christensen (årets spiller 1999, red.), Mike Grey, Klaus Nielsen, Andreas Borup og mange andre, jeg også kunne nævne.”
Hockeymagasinet: Du bliver alligevel skuffet?
”Jeg blev chokeret, da jeg i februar 2000 - under de vigtige forberedelser, før de altafgørende kampe - modtog et brev fra FIK og fik at vide, at klubben ikke ønskede mig længere om træner. I et brev af 20. februar 2000 fra Frederikshavn Ishockey Klub hedder det: ”Vedr. Deres træner-kontrakt med Frederikshavn Ishockey Klub: Hermed meddeles det, at FIK ikke ønsker at forlænge den nuværende træner-kontrakt. D.v.s. at kontraktforholdet mellem Dem & FIK udløber d. 1.5.2000 – jf. kontrakten! Med sportslig hilsen Frederikshavn Ishockey Klub.” I brevet var ordet ”ikke” fremhævet - med kursivskrift. ”Det var derfor en ekstra stor tilfredsstillelse, at vi kort efter vandt guldet. Husk på, at Frederikshavn kun har vundet DM to gange – 1989 og 2000 - begge gange med mig som cheftræner. Jeg er i øvrigt den eneste i klubben, der kan brøste mig med begge DM-titler. Ingen andre end jeg var med de to gange, det er lykkedes Frederikshavn Ishockey Klub at vinde mesterskabet,” konstaterer en tilfreds Jiri Justra.
Hockeymagasinet: Hvad bruger du din tid på nu, og hvad skal fremtiden bringe?
”Jeg elsker naturen og nyder at gå ved stranden med mine hunde. Fremover vil jeg dele min tilværelse mellem Tjekkiet og Danmark. Selv efter de mange år i Østrig, Norge og Danmark har jeg fortsat tjekkisk statsborgerskab, og det vil jeg aldrig ændre. Det er dér, jeg er født og opvokset. Og jeg vil beholde mit hus i Tjekkiet og ofte være dér. Men jeg ønsker naturligvis også fortsat at være tæt på min familie.” Jiri Justra er tæt knyttet til datteren Alice og svigersønnen Niels og de to voksne børnebørn, Anna og Lucas. Lucas Justra Bjerregaard - en af landets bedste golfspillere, som bl.a. har haft stor succes ved European Tour-turneringen - er Jiri Justra’s barnebarn. ”Jeg er naturligvis utrolig stolt af de store resultater, som Lucas allerede har skabt. Mange mener, han har sine gener fra mig,” smiler Justra men tilføjer dog at individuelle sportsgrene som golf aldrig har haft hans interesse. ”Jeg ser helst idræt som en kollektiv præstation med et fælles resultat. Og det er en sportsgren som ishockey oftest – ikke mindst med de spilsystemer, jeg altid har bestræbt mig på at fastholde – et godt eksempel på,” slutter Jiri Justra.
Artikelserie med perspektiv på udviklingen i dansk ishockey
Hockeymagasinet skriver – udover alle væsentlige nyheder – også om dansk ishockeys historie og væsentligste øjeblikke - og sætter sporten i perspektiv.
Tidligere historier i artikelrækken:
Magasinet startede med artiklen ”Guldkysset i Vojens søndag, den 26. februar 1978” (03.06.2016). Vi har efterfølgende bragt artiklerne: ”Anføreren, der gik forrest og ofte scorede afgørende mål” (05.06.2016), ”Årets Dommer 1999: Jens Chr. Fossaberg - Den Gyldne Fløjte” (08.06.2016), ”Naturtalentet Peter Rasmussen, Årets Spiller 1984” (11.06.2016), ”Tony Krantz, den stærke svenske ishockeyspiller, som sammen med canadieren Craig Chapman kom til Frederikshavn i 1978 og nu spiller oldboys hockey i Stockholm med den svenske back legende, Börje Salming” (26.06.16), ”Russeren på Tårnvej, DK-2610 Rødovre” (03.07.16), ”Den legendariske svenske målvogter, HONKEN, indtog Samsøgade i Aalborg mod udvalgt hold” (17.07.16), ”# 15: Kenneth Henriksen - skøjteekvilibristen på de lyserøde JOFA-plastskøjter”(25.07.16).
Ishockeysportens udvikling i Danmark
A-landsholdet har fastholdt en position i A-gruppen siden 2003 og opnåede i 2010 dets bedste placering nogensinde – en kvartfinale ved VM i Tyskland. Succesen fortsætter: Danmark gentog bedriften i Rusland i år og spiller om OL-kvalifikation til september i Minsk, Hviderusland. I 2018 er Danmark – for første gang – værtsnation for VM i A-gruppen. A-VM skal spilles i den nye superena i Ørestaden i København og i Herning. Hockeymagasinet går i denne artikelserie bl.a. tilbage til 70’erne, hvor Danmark lå i C-gruppen. Med baggrundsartikler, analyser, reportager og interviews med spillere, trænere, ledere, dommere og andre, som har haft en afgørende rolle i klubberne, omkring landsholdene eller i Dansk Ishockey Union (DIU). Magasinet dækker bredt den rivende udvikling og store opmærksomhed, som er i og omkring ishockeysporten i Danmark. I de sidste år er der sket en eksplosiv stigning i antallet af unge talenter, som spiller på øverste niveau. Aldrig har antallet af danske spillere, som bliver draftet til NHL, ligget højere. Flere danske ishockeyspillere rangererer højt i NHL, og mange unge danskere kan forventes at få en stor rolle i verdens stærkeste liga - og i andre af de største ligaer. Niveauet i dansk ishockey steg markant fra sæsonen 1977/78, hvor Boris Kulagin, Sovjets landstræner, manden bag unionens verdensmestre og olympiske guldvidere - sensationelt - kom til Rødovre, som straks blev mestre for første gang. Ambitionerne i klubberne hævedes, træningsmængden blev betydeligt højere samtidig med intensiteten øgedes. Sporten fik større opmærksomhed – også i medierne og blandt sponsorer. En udvikling, hvor de bedste spillere blev deltidsprofessionelle. Samtidig kom der flere og stærkere udenlandske spillere til Danmark, hvilke var med til at højne niveauet yderligere. En ny epoke for ishockeysporten i Danmark! En parallel til Dansk Boldspils Union (DBU), som i 1976 - efter massivt pres fra især den tidligere, nu afdøde, fodboldstjerne, Harald Nielsen, og journalisten Helge Sander (senere forskningsminister, red.) - nødtvunget måtte indføre deltidsprofessionalisme. Siden har mange andre sportsgrene fuldt efter, da Niels Nygaard (en af arkitekterne bag stiftelsen af erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, red.) i 2007 blev valgt som formand for Dansk Idrætsforbund (DIF), der også er Danmarks olympiske komité. Og med etableringen af Team Danmark, som varetager den overordnede planlægning af eliteidrætten i Danmark, har Danmark markeret sig stærkt. Ikke mindst når det gælder ishockeysporten. Danmark er relativt set den nation, der får flest spillere draftet til NHL.
Har du et forslag?
Er der noget i artikelserien, du mener bør være med? Så send en kort mail og fortæl redaktionen, hvorfor, du mener, vi skal skrive om netop ”DIT forslag”! Husk, at det bør have bred interesse – og angiv venligst dit navn, dit mobiltlf.nr. og din e-mailadresse.
[caption id="attachment_54525" align="aligncenter" width="505"]
Jiri Justra, foran sit danske hjem ved Sæby i VendsysselFoto: Jesper Baadsgaard-Pedersen[/caption]