Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Max Vilstrup Olesen rykker til Sverige

Pressemeddelse:

Vi kan i dag offentliggøre, at Max Vilstrup Olesen ikke tørner ud for Herlev Eagles i den kommende sæson, men at han i stedet drager til Sverige, hvor han vil tørne ud for Växjö Lakers J20-hold.

Max rykkede permanent op i eliteregi før den netop overståede sæson, og slog igennem ret hurtigt – hurtigere end de fleste nok havde regnet med.
Det blev til 3 points i 35 kampe for den kun 16 årige back i denne sæson, hvis præstationer skabte konkret og stor interesse fra andre klubber.
Max valgte altså Växjö, hvor han ser frem til at videreudvikle sit talent, som vi i første omgang var heldige at være vidne til i denne sæson.
Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at vi mister Max, men samtidigt er vi også stolte af, at ishockeyen i Herlev har kastet endnu et talent af sig.

Max udtaler selv om sit skifte:
”Jeg glæder mig utroligt meget til at komme til Växjö og prøve mine kræfter af i svensk ishockey.
Det bliver ikke kun et stort skridt sportsligt, men også personligt.
Det bliver en tid som jeg glæder mig utrolig meget til og jeg håber på at kunne udvikle mig endnu mere. Jeg vil dog savne Herlev rigtig meget og huske på alt det jeg har ært og bruge det i fremtiden.
Jeg vil gerne takke trænerteamet og holdet for alt. Det har været et rigtig fedt og lærerigt år, hvor jeg har fået en masse støtte af alle. Det har været et år jeg aldrig vil glemme og jeg ønsker Herlev Eagles alt det bedste fremover.”

Vi har været glade for at have Max på holdet og for at være med til at videreudvikle på hans talent.
Vi ønsker ham alt det bedste i Sverige og håber, at vores veje igen mødes i fremtiden!

[caption id="attachment_60066" align="aligncenter" width="504"] Foto : Henrik Bauch[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER