Jesper Larsen

Mathias Bau om landsholdet og Metal Challenge

Danmark spiller som bekendt to træningskampe i denne weekend. Fredag møder man Sydkorea og på lørdag er der sat vand over til et broderopgør mod Norge. Det hele foregår i regi af turneringen, der kalder sig Metal Challenge.

Landsholdsudtagelsen – som Janne Karlsson stod bag for et par uger siden – har været genstand for en del debat, og flere har undret sig over, hvorfor eksempelvis én af Metal Ligaens mest producerende spillere – Nicolai Meyer – ikke er med. Men én af de Metal Liga-spillere, der har fået plads på Karlssons landshold, er Frederikshavn White Hawks´ Mathias Bau. Hockeymagasinet har talt med Bau om pokalfinalen, Metal Ligaen og de forestående landskampe.

Du er udtaget til landsholdet, der i denne weekend spiller en træningsturnering på Sjælland. Hvordan ser du din rolle på holdet?

Tjah, min rolle på landsholdet er meget anderledes, end den jeg har på White Hawks hold. På landsholdet har vi masser af spillere, der kan lave mål, så min rolle er mere at arbejde hårdt hjemad i banen, og jeg skal bruge min fysik meget.

De danske NHL-spillere er ikke med i turneringen i weekenden, men de forventes jo klar både til den kommende VM-turnering og til OL-kvalen. Kan Mathias Bau fra den danske Metal Liga overhovedet forvente at have en chance for at blande sig?

Det ved jeg faktisk ikke. Det har jeg slet ikke tænkt på. Jeg spiller bare, og så lader jeg træneren om at sætte holdet.

Hvordan tænker du egentlig om fremtiden? Er Frederikshavn en del af planerne, eller går de helt andre veje?

Lige nu fokuserer jeg bare på Frederikshavn og på at spille godt på banen. Vi må senere se på, hvad fremtiden bringer.

 

Husk: du kan følge Metal Challenge på TV2 Sport. Der sendes live fra både kampen fredag mod Sydkorea og lørdag mod Norge.

[caption id="attachment_44025" align="alignleft" width="508"]© Photo: M. Andersen © Photo: M. Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER