Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Martin Jørgensen

Martin Brodeur lægger skøjterne på hylden

[caption id="attachment_41173" align="alignright" width="100"]Martin Brodeur Martin Brodeur[/caption]

En af det bedste målmænd der nogensinde har spillet i NHL har besluttet at gå på pension.

42-årige Martin Brodeur spillede 22 sæsoner eller 1.266 kampe for New Jersey Devils og St. Luis Blues. Han vandt de 691 af dem, og det er 140 sejre mere end nr. 2 på listen over flest sejre i NHL. I 125 kampe har han holdt rent bur, hvilket er 22 flere end en anden målmandslegende, Terry Sawshuck. Brodeur sidder på et hav af  NHL rekorder - flere af dem så imponerende, at det er mere end tvivlsomt, om de nogensinde vil blive slået.

Martin Brodeur har vundet alt hvad der kan vindes. 4 gange er han kåret til NHLs bedste målmand, 3 gange har han vundet Stanley Cuppen med New Jersey Devils, han er 2 gange Olympisk mester for Canada, og har talrige andre titler. Igennem hans imponerende karriere har han holdt en gennemsnitlig redningsprocent på 91.2%, og han har lukket i snit 2,24 mål ind per kamp.

Det lykkedes ham også at lægge navn til reglen (Trapezoid rule) der i folkemunde kaldes "The Brodeur Rule", fordi han i flere tilfælde faktisk fungerede som en ekstra markspiller, pga. hans evner til at håndtere pucken. Han demonstrerede sine evner ved at score 3 mål i karrieren, selvom de 2 må siges at være rene tilfældigheder.

Han ventes at annoncere sin beslutning om at gå på pension på torsdag i St. Luis, hvor han vil forsætte med at arbejde i organisationen som assisterende general manager, i hvert fald sæsonen ud.

Gennem så lang og gloværdig en karriere er det svært at finde hans bedste redninger - af den simple årsag at der er så mange. Men I skal dog ikke snydes for nogle af de vildeste. Se med her:



Se alle Martin Brodeurs imponerende statistikker HER og læs mere om hans liv, karriere og de vilde rekorder HER.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER