Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Henrik Bauch og Martin

Marco Illemann: Jeg vil gerne være en af de bærende spillere på holdet

Hockeymagasinet har fanget Rødovre backen Marco Illemann til et sommer interview.

Prøv at beskrive dig selv som back

- Jeg er en fysisk back, som sætter stor ære i hårdt arbejde. Jeg elsker det fysiske spil, og forsøger at udnytte min størrelse så meget som muligt. Når jeg går på isen til kamp, gælder det for mig om, at spille fysisk, erobre pucken, og sende den videre til en holdkammerat, med en god og hurtig første pasning. Jeg skal dominere i min egen zone.

I har mistet meget rutine på backpositionerne til den kommende sæson.
Hvordan synes du Rødovre står rustet til den nye sæson, i hvert fald defensivt?


- Jeg synes vi står godt på back-siden. Vi er nogle stykker på holdet, som allerede nu har spillet en del sæsoner i ligaen, og vi må "steppe op" og tage mere ansvar, end vi hidtil har gjort... Og det er jeg sikker på vi nok skal gøre!
Vi kender efterhånden hinanden rigtig godt, så vi kender til hinandens styrker og svagheder, hvilket også er vigtigt, da vi hermed kan supplere hinanden godt!


Er du typen der sætter dig personlige mål for en sæson, og i givet fald, vil du ude med dem?

- Ja, det er jeg i høj grad! Jeg kan da godt komme med noget af det ;-)
Det er ingen hemmelighed, at jeg i år, efter en god sæson sidste år, gerne vil være en af de "bærende" spillere på holdet (især i defensiven).
Herunder hører bl.a. boxplay og slutminutterne i kampene. Jeg forsøger også at forbedre mit skud, så jeg kan gøre mig aktuel til et powerplay.


Hvordan ser du sådan overordnet frem imod den kommende sæson?

- Jeg glæder mig! Det er nogle fantastiske gutter på holdet, som alle har det super godt internt. Jeg tror på, at vi kan gøre det godt i år! Vi viste rigtig gode takter sidste år, men var for inkonsistente. Det skal vi forbedre i år.

Ser vi dig i udlandet på et tidspunkt, og i givet fald, hvilken liga mener du ville passe bedst til dig?

- Det håber jeg! Det er klart et af mine personlige mål, at komme til udlandet og spille. Lige pt. skal jeg blive færdig med min bachelor på DTU, og så må vi se hvordan verden ser ud til den tid.
Jeg har ikke gjort mig de store overvejelser om, hvilken liga jeg passer bedst til. Det må jeg se på til den tid.


Hvad laver du så når du ikke tackler modstandere inde på isen?

- Jeg er ved at uddanne mig som civilingeniør inden for software på DTU. Jeg har gennemført første år, så jeg mangler to år på min bachelor, og derefter to år på kandidaten.

Favorithold i NHL: New York Rangers

Vinder af den kommende World Cup: Danmark ;-)

Denne hal er den sværeste at spille i herhjemme: SE Arena

[caption id="attachment_53907" align="aligncenter" width="240"]©Photo:M.Andersen ©Photo:M.Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER