HM

Mads Lund: Det var stort at blive topscorer for SE i CHL

Vi har fanget SønderjyskE's brandvarme Mads Lund til en lille snak om den igangværende sæson og evt. fremtidsplaner.

Mads Lund er søn af John Lund - John som er tidligere spiller på 1. holdet, i det tidligere Vojens IK og efterfølgende assistent træner i 10 år.

Mads har i en alder af kun 27 år opnået helt utrolige: 6 DM guld, 4 bronze, 3 pokaltitler og en sølvmedalje med U18 landsholdet samt 1 bronze i continental cuppen.

At høste medaljer ligger dem ikke fjernt i familien Lund, for faderen John nåede selv: 1 DM guld som spiller, samt 3 DM guld, 4 bronze, 2 pokaltitler og 1 continental cup bronze som ass. træner.

Vi talte med Mads om følgende.

Mads, du ser ud til at være på vej til en rigtig god sæson hvad antal
point angår, bla. godt hjulpet på vej af 3 scoringer i fredags og det
til trods for at du vel er den spiller i Danmark, som har haft flest
skiftende kædekammerater - Hvordan hænger det sammen og hvordan finder man
"kemien" med så mange skiftende spillere?


Personligt er det gået meget godt med at producere point i år.
Det håber jeg fortsætter ind i slutspillet, så jeg kan gøre mit for at hjælpe holdet langt, og forhåbentlig vinde en guldhjelm mere til samlingen.
Kemi er ikke noget der bare lige kommer.
Det tager tid, men nogen gange finder man kemien hurtigere, hvis dem man er i kæde med har nogenlunde samme spillestil som en selv.
Jeg forsøger at få dem jeg spiller i kæde med til at spille simpelt og direkte mod mål.
Det har indtil videre virket meget godt.


I fredags spillede du i kæde med Førster og Campell og scorede de omtalte 3 mål.
Er 3 mål din rekord som seniorspiller?


Ja - 3 mål er min rekord som seniorspiller.
Det er kun sket 2 gange indtil videre, så når det endelig sker, er det nok lidt sjovere for mig end det er for Thomas Spelling der laver 2-3 hattrick hver sæson :)


Hvordan ser fremtiden ud for dig? Du blev jo topscorer for SønderjyskE i CHL kampene og den slags går jo ikke ubemærket hen.
Skal vi forvente at du bliver i det sønderjyske eller vil du gerne ud og prøve noget andet?


Jeg ved endnu ikke hvad der skal ske til næste sæson, det snakker jeg en del om med min agent lige nu.
Men det har givet mig lidt flere muligheder, efter at jeg blev topscorer for SønderjyskE I CHL, plus at jeg var heldig at blive udtaget til landsholdet i november.


[caption id="attachment_48152" align="aligncenter" width="505"]©Photo:M.Andersen ©Photo:M.Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER