Jesper B. Korndal

Mads Carlsen tilbage hos Rødovre

Pressemeddelelse:
Mads Carlsen er efter et års fravær tilbage i Mighty Bulls truppen efter enkelte gæsteoptrædender for eliteholdet i den forgangne sæson.

Den 21-årige back som har et hav af medaljer, vil i denne sæson kunne se tilbage på DM guldmedaljer med både 1.division og U20-holdet i RSIK. Han blev i øvrigt udråbt som U20 mesterskabernes bedste back.

Så det er en mere moden back som nu træder fuldgyldigt tilbage i tyrenes rækker når sæsonen begynder i sensommeren. Når han træder på isen sammen med sin bror Nicklas Carlsen, vil det være med nr.17 på kamptrøjen.

Træner Jesper Duus karakteriserer Mads Carlsen som en energisk back, som kan det meste på skøjterne og med staven som gerne vil deltage i det offensive spil. “Han har god spilforståelse og kan slå en god 1. pasning,” fortæller træneren. “Han mangler noget fysisk styrke, men kan klare sig pga. sit skøjteløb og sin naturlige aggressivitet. Hans største modstander er ham selv, da han før i tiden tog unødvendige udvisninger og brugte for megen krudt på de forkerte ting. Netop den omtalte 1. pasning skulle helst være på 30 meter, ligesom han gerne ville bruge unødvendige kræfter på at snyde sin modstander istedet for at spille sig udenom.”

Efter at han var oppe og spillede nogle kampe i sidste sæson og gjorde det enkelt og upåklageligt, har træneren en fast tiltro til, at Mads Carlsen kan tage det skridt i den udvikling, som han har taget tilløb til i et par sæsoner.

Vi siger velkommen tilbage i rækkerne og glæder os til at følge hans videre udvikling sammen med holdet.

 

 

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER