Casper

Målmandsduellen: Andersen vs. Holtby

Braden Holtby er en bedre målmand end Frederik Andersen. Det slår ESPN fast, forud for første kamp mellem Toronto Maple Leafs og Washington Capitals.

[caption id="attachment_53545" align="aligncenter" width="300"] Foto: Daniel Ándre Stenz[/caption]

Kampene mellem Toronto Maple Leafs og Washington Capitals i NHL-slutspillet bliver interessante at følge fra et dansk perspektiv. Lars Eller spiller nemlig for Washington Capitals mens Frederik Andersen vogter buret for Toronto Maple Leafs. Dermed bliver det en danskerduel mellem Lars Eller og Frederik Andersen.

En anden interessant duel i kampen bliver målmandsduellen, som Scott Burnside fra ESPN har kigget nærmere på.

Det bliver med stor sandsynlighed den 27 årige canadiske målmand Braden Holtby, der kommer til at vogte Washington Capitals' mål, mens det også forventes at den 27 årige danske målmand Frederik Andersen fra Toronto Maple Leafs kommer til at vogte målet i den anden ende.

Ifølge ESPN, så har Washington Capitals den bedste målmand i opgøret. Braden Holtby vandt sidste sæson Vezina-trofæet som gives til den bedste målmand i NHL. Braden Holtby er en af bare tre målmænd i NHLs historie som tre sæsoner i streg har vundet minimum 40 kampe i grundspillet. Holtby er en rutineret mand i slutspillet, hvor han i 46 slutspilskampe har stået med en samlet redningsprocent på 93,7.

ESPN nævner dog i artiklen, at Frederik Andersen førhen har ført sit hold til conference finalen, hvilket Braden Holtby ikke har.

Braden Holtby har i denne sæson spillet 63 kampe for Washington Capitals, hvor han har stået med en samlet redningsprocent på 92,5%. Frederik Andersen har spillet 66 kampe for Toronto Maple Leafs i denne sæson, og stået med en samlet redningsprocent på 91,8%.

Det bliver altså en spændende duel mellem to gode målmænd, hvor Braden Holtby i hvert fald på papiret er en bedre målmand end Frederik Andersen. Første chance for Frederik Andersen til at modbevise det bliver natten til fredag, hvor Washington Capitals tager imod Toronto Maple Leafs klokken 01:00 dansk tid.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER