HM

Målmand og back forlænger i Frederikshavn

Pressemeddelse:

Det er med store glæde at vi i Elite Nord Frederikshavn A/S kan offentliggøre, at vi har forlænget aftalerne med to af vores unge spillere.

Målmand Christian Larsen, og backen Kasper Kristensen, er klar til en ny tørn for White Hawks i den kommende sæson. Vi er yderst glade for forlængelsen af de to spilleres kontrakter, og ser frem til det fortsatte samarbejde.

Christian kom til White Hawks i sidste sæson, og var en god backup målmand for George Sørensen. Vi tror på vi kan udvikle Christian yderligere i den kommende sæson, og ser ham som en god og værdig konkurrent til vores nye målmand Thomas Lillie. Vi har i Christian også en god mand i omklædningsrummet, der altid har plads til et smil og en god bemærkning, hvilket er vigtigt på et hold.

-At forlænge kontrakten var egentlig ikke en svær beslutning for mig, da jeg har været rigtig glad for at være i Frederikshavn. Samtidig kommer Thomas Lillie til som endnu en ung dansk målmand, hvilket jeg synes gør det hele meget bedre. Jeg forventer at vi som hold skal gøre det endnu bedre end i sidste sæson, og så forventer jeg af mig selv at jeg skal gøre det bedre, og komme til at stå flere kampe på den baggrund.

Backen Kasper Kristensen har også sat sin signatur på en aftale for den kommende sæson, og vi tror på at Kasper kan tage endnu et step i den rigtige retning. Kasper er en solid back der i sidste sæson fik en del spilletid, og der venter uden tvivl også masser af spilletid til ham i den kommende sæson.

-Jeg er glad for forlængelsen med White Hawks. Jeg føler jeg udviklede mig meget i løbet af sidste sæson, og jeg forventer at fortsætte min udvikling og få en fast plads på holdet. Samtidig forventer jeg at vi igen i næste sæson spiller med i toppen af ligaen.

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S

[caption id="attachment_49479" align="aligncenter" width="505"]©Photo:M.Andersen ©Photo:M.Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER