Jesper Klitgaard

Lige ved og næsten for Sønderjyske

SønderjyskE skulle bruge et point, for stadig at have muligheden for at avancere fra gruppespillet. Et point lyder måske ikke af alverden, men når modstanderen hedder HV71 og er en af de bedste klubber i Europa, ja så bliver det at få det ene point næsten en utopisk tanke.

Derfor skulle spillerne fra SønderjyskE levere en præstation a'la den den de leverede på hjemmebanen i SE-arena mod Salzburg, hvis der skulle gøres nogen forhåbninger endnu et bemærkelsesværdigt resultat.

Første periode var dog langt hen af vejen, ganske jævnbyrdig. HV71 var, naturligvis, spilstyrende, men uden dog at kunne fremtvinge de helt store chancer. Hjemmeholdet stod godt defensivt, og tillod ikke mange skud hvor Joni Myllykoski i SønderjyskE-målet ikke havde frit udsyn.

Hjemmeholdet kom også selv frem til enkelte chancer, hvor både Thomas Spelling og Anders Førster kunne noteres for kvalificerede forsøg. Men ingen af de to mandskaber kunne bryde måltørken, hvilket betød at de kunne til første pause med stillingen 0-0

Billedet var det samme i anden periodes start, hvor HV71 igen var spilstyrende, men ikke kunne komme frem til de store chancer, da SønderjyskE stod godt i defensiven. Et enkelt riv på stolpen fra HV71's Martin Thornberg var det tætteste HV71 kom på en føring i anden periodes begyndelse, hvor SønderjyskE også havde et par små chancer i powerplay.

Men små chancer er nogen gange alt der skal til. Efter lidt småspil bag HV71's mål, endte pucken lige pludselig ved Mads Lund, som ganske sikkert satte pucken bag Erik Ersberg til 1-0 til hjemmeholdet. Herefter fulgte et massivt pres fra gæsterne, som i flere omgange var uhyre tæt på at bringe balance i stilllingen, men Joni Myllykoski holdt liv i håbet med flere fornemme redninger, men desværre for hjemmeholdet kunne Jere Karalathi udligne i powerplay.

Hjemmeholdet så trætte ud, og det virkede som om at gæsterne lige havde sat tempoet i vejret. Bedre blev det ikke af, at hjemmeholdet måtte trække endnu en udvisning, hvilket satte de sønderjyske spillere under massivt pres. Flere gange måtte Joni Myllykoski hive gode redninger frem, og dermed kunne spillerne gå til pause ved stillingen 1-1

Dermed var hjemmeholdet kun tyve minutter fra, at holde liv i håbet om avancement. Gæsterne lagde godt fra land, og belejrede den sønderjyske zone, hvor hjemmeholdet i flere måtte agere statister i et imponerede pasningsspil. Derfor var det også som fortjent, og forventet, at udeholdet kom foran.
Mattis Tedenby lagde en blød puck på mål, og den ramte traffik foran det sønderjyske mål, og sejlede i en blød bue ind bag en chanceløs Joni Myllykoski til 1-2. Det lignede en exit fra dette års CHL for hjemmeholdet, men der var stadig ti minutter tilbage af kampen, og værterne var stadig kun et mål fra det ene point, som kunne holde liv i håbet.

Sønderjyske fik muligheden for at bringe balance i regnskabet, da de i to omgange måtte spille med en mand i overtal. Det kom også til et par gode chancer, men ind ville pucken ikke. Dermed sluttede kampen med et meget smalt nederlag, og dermed var det endegyldigt farvel til dette års CHL.

Men det var igen i dag en god indsats, og noget som både spillere og trænere fra hjemmeholdet kunne være stolte af.
Udeholdet var da også fuld af lovord overfor deres danske modstandere, hvor matchvinderen Mattias Tedenby havde følgende kommentar:
"Synes det var en svær og meget tæt kamp. De stod godt i deres defensiv, og gjorde især spillet i midtzonen meget kompakt. Det gjorde at vi skulle yde vores bedste, og vi er da glade for, at det var nok.Det var en smule anderledes at spille på en mindre bane end vi var vant til, men en god oplevelse, og vi er naturligvis glade for at være blandt de sidste 32 i CHL."

I hjemmeholdets omklædningsrum var der da også stolthed at spore, hvor en forsvedt Cory Quirk kunne gøre status over kampen og dette års CHL:
"Det havde selvfølgelig været rart at få en sejr. Jeg synes vi har et par muligheder, og det lykkes os at holde kampen tæt hele vejen igennem. Vi spillede meget bedre i dag, end vi gjorde i den modsatte kamp, så det er vi meget tilfredse med. Men når det er sagt, så er det altså meget nemmere at spille herhjemme, foran vores fantastiske fans, som bakker os op fra start. Det er en fornøjelse at mærke"

Og Quirk var også godt tilfreds med deltagelsen i dette års udgave af CHL:
"Vi lærte meget sidste år, hvor vi lærte at spille simpelt. Det er nøglen både i CHL men også i vores hjemlige liga. Når vi spiller det simple spil, så opnår vi fart, og dermed kan vi også skabe chancerne."


I modsatte hjørne kunne Daniel Galbraith ligeledes gøre status:
"Man er altid skuffet, når man taber en kamp, og ja, så tæt på og så alligevel så hulens langt fra. Vi spiller langt langt bedre idag, end vi gjorde deroppe, vi gjorde mange ting rigtigt i dag, til forskel fra den modsatte kamp, og selvom de til tider i kampen, lige trådte lidt ekstra på speederen, så synes jeg alligevel at vi formåede at følge godt med og skære dem vejen. Men synes vi kan være godt tilfreds, og nu har vi sat niveauet højt, nu ved hvordan vi kan spille, så det bliver dejligt at komme igang med den hjemlige liga, og se om vi ikke kan vidererføre det gode spil dertil"

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER