HM

Lidt om Esbjergs ishockey historie

I anledningen af dagens lokalopgør imellem Esbjerg Energy og SønderjyskE har vores skribent Palle Jæger kigget lidt tilbage på historien om ishockeyen op igennem tiderne.

Klubben startede officielt i 1964 og havde hjemme på en udendørsbane hvor cykelbanen tidligere havde slået sine foldere.

Den første medalje faldt dog allerede i 1963, og det første danmaksmesterskab blev vundet i 1969
Disse første gyldne år var med målmand John K Nielsen Back Niels Schack og forward Kjeld Bjerrum som bærende midte akse på holdet. Det blev med denne akse til 1 dm 4 sølv og 6 bronze.
Kjeld Bjerrum har siden da spillet en mere eller mindre fremtrædende rolle for ishockeyen i Esbjerg. Både i kulissen, som formand og via sine 3 sønner Thomas Kristian og Mikkel. Thomas Bjerrum er den mest producerende danske spiller nogensinde. I øvrigt skarp forfulgt af faderen, og kun overgået af den senere legende Oleg Starkov.

Derfor vil Bjerrum navnet altid stå stærkt i Esberg, hvor 3. generation også banker på.
I mellemperioden op til 90`erne huskes spillere som Stig Nielsen, Karsten Vestergård ,svenskeren Torbjörn Hübbinette, brødrene Skov, og Radoslav Svoboda der havde spillet på det tjekkoslovakiske landshold

2. glansperiode var i 90èrne hvor Esbjerg og Herning sloges om danmarksmesterskabet hvert år, i den periode blev det til 2 dm- 4 sølv- og 4 bronzemedaljer. De mere kendte på holdet dengang var Målmand Jan ”sild” Jensen, senere Dan Jensen, backerne Søren Jensen der har spillet flest kampe for Esbjerg, brødrene Jesper og Morten Hille, forwards Thomas Bjerrum, Erik Lodberg, Lars Bjerrum og Erik B Andersen, samt de to russere Oleg Starkov og Anatoli Chistyakov også kendt som Olle og Tolle. I takt med at det blev tilladt at bruge flere udlændinge, bankede der 3 stærke finske forwards på: Jukka Wilander, der senere trænede Esbjerg, Kari Kanervo samt Jari Hirsimäkki. Også backen Andreas Andreasen dukkede op der. Andreas fik årets sportspris i sin aktive karriere.

Op til næste guldmedalje i 2004, blev det til 4 bronzemedaljer med ny tilkommende esbjergensere som Lars ”LT” Pedersen, Kristoffer Frederiksen, Mik Jensen, Oleg Starkovs søn Kirill, samt udlændinge som Mats Diberius og Todd Sparks . Og så blev det tjekkernes indtog. Hvem husker ikke Radislav Slizek, Dusan Huml, Martin Potocny? Og så esserne i 2004: Leos Pipa, Thomas Kupka og Martin Rousek og ikke at forglemme backen Ismo Kuopala, og så skal vi slet ikke glemme en ung norsk back, der i Esbjerg scorede sine 2 vigtigste mål, Petter Bart, knægten der to gange scorede afgørende mål i finalen imod Aalborg i 7. og afgørende kamp. Uofficielt skønnes der at være 6000 tilskuere til den kamp, hvor Aalborg havde guldet indtil 4 sekunder før tid.

Efter dette højdepunkt landede Eik i et lavpunkt, hvor både det sportslige og det økonomiske ikke holdt vand, og EFB-elite måtte træde til i 2005 og indtil 2013.

I den periode huskes spillere som de to franskmænd målmanden Fabrice LHenry og forwarden Oliver Coqueux, samt de danske tre musketeer Lasse Holgård, Sune Hjulmand, Kasper Gommesen, samt backen Jannik Christensen
Det blev aldrig et lykkeligt bryllup, på mange måder en blå periode, og i 2013 overgik klubben til at hedde Esbjerg Energy A/s, hvor stjernens 5 takker symboliserer de 5 DM mesterskaber fortiden bragte.
Dette skifte gav Esbjerg den gule trøje tilbage, og et dm i 2016. Forinden havde Energy været i finalen året før, hvor det blev til et nederlag til Sønderjyske.
Energy`s optur skyldtes ikke mindst ansættelsen af træneren Mark Pederson, der har formået at skabe et slagkraftigt hold, der er bygget op om EIK`s ungdomsarbejde, og stærke udlændinge. Det gode ungdomsarbejde har også givet den første spiller i NHL Phillip Larsen.

Dansk mester: 1969, 1988, 1993, 1996, 2004 og 2016.
DM-sølv: 1963, 1965, 1968, 1972, 1986, 1992, 1994, 1995,1997 og 2015.
DM-bronze: 1964, 1966, 1967, 1970, 1971, 1973, 1985, 1999 og 2000.
Pokalvinder: 1989, 1992 og 1993

[caption id="attachment_51598" align="aligncenter" width="504"] ©Photo:M.Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER