Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Esben

Landsholdet udtaget til 4-nationersturnering

Logo - DIUPressemeddelelse:


Kirill Starkov får comeback, mens også de rutinerede VM-navne Daniel Nielsen og Mads Bødker vender tilbage. 


2 målmænd, 7 backs og 13 forwards er udtaget til ishockeylandsholdets første opgave i sæsonen, når holdet fra 6.-8. november spiller 4-nationersturnering i Stavanger, Norge mod Letland, Frankrig og Norge.


Ét navn springer i øjnene på holdets roster: Kirill Starkov, som får comeback i rødt og hvidt efter sidste sæsons matchfixingsag.


-          Kirill har tidligere bevist sin værdi for landsholdet og han har fået en god sæsonstart i sin klub, hvor han er blevet udnævnt til kaptajn. Det er interessant at se ham på holdet igen, siger landstræner Jan Karlsson og supplerer:


-          Kirill har udstået sin straf og så er man renset. Mit job er at have de bedste spillere til rådighed, så nu glæder jeg mig bare over at have Kirill til rådighed igen, siger landstræneren.


Truppen indeholder otte spillere fra Metal Ligaen, deriblandt rutinerede VM-navne som Daniel Nielsen, Blue Fox Herning og Mads Bødker, SønderjyskE. De to repræsenterer tilsammen 320 landskampe og 18 VM-turneringer.


Landsholdet rejser til Stavanger tirsdag den 4. november med SK 1872. Holdet får fire træninger i Norge, før følgende kampe venter:


Torsdag den 6. november kl. 15: Danmark-Letland


Fredag den 7. november kl. 15: Danmark-Frankrig


Lørdag den 8. november kl. 17: Norge-Danmark


Her er hele landsholdstruppen til kampene i Norge:

Målmænd: 

Patrick Galbraith, Karlskrona

Sebastian Dahm, Rødovre

Backs:

Phillip Bruggisser, Almtuna/Kristianstad

Mads Bødker, SønderjyskE

Stefan Lassen, Graz 99ers

Daniel Nielsen, Blue Fox Herning

Bjørn Uldall, Blue Fox Herning

Emil Kristensen, Oskarshamn

Jesper B. Jensen, Färjestad

Forwards:

Frederik Storm, Malmö

Lasse Lassen, Frederikshavn

Kirill Starkov, Red Ice Martigny

Morten Andreasen, Odense

Felix Scheel, Björklöven

Steffen Frank, SønderjyskE

Morten Madsen, Hamburg Freezers

Julian Jakobsen, Hamburg Freezers

Anders Poulsen, Oskarshamn

Morten Poulsen, Oskarshamn

Jesper Jensen, Rögle

Thomas Spelling, SønderjyskE

Mads Christensen, Red Bull München

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER