HM

Kulturbærer forlænger med tre år i SønderjyskE

Pressemeddelse:

SønderjyskE Ishockey er blevet enig med én af klubbens danske profiler om at fortsætte samarbejdet i foreløbigt tre sæsoner.
Det er en spiller, der bogstavelig talt har fået ishockeyen ind med modermælken og som altid har spillet i klubben.
Mads Lund er indtil videre noteret for 596 førsteholdskampe for det lyseblå ishockeyflagskib. Han debuterede som blot 15årig i 2004, og har siden været en del af ishockeyeventyret i Vojens.
Nu kan de ishockeyglade sønderjyder fortsat opleve den sympatiske angriber, hvilket er til stor glæde for klubbens adm. direktør, Klaus B. Rasmussen:
- Mads Lund er en kulturbærer, som har et indgående kendskab til klubbens DNA. Han ved, hvor vi kommer fra, og har gennem årene udviklet sig til at blive en nøglespiller for os.
Han har vist stort overskud ved at tage ejerskab i forhold til udviklingen af de unge talenter, hvilket gør ham til en værdifuld holdkammerat i omklædningsrummet.
Han er samtidigt en stærk tovejs spiller, der kan dække flere, offensive pladser, og er oven i hatten meget pålidelig i sit spil. Med sin fysik har han været et vigtigt element i vores spilkoncept, og vil fremadrettet også få et større ansvar og en større rolle på holdet.
Mads Lund bliver en vigtig brik i forbindelse med implementeringen af strategiplanen for de næste tre sæsoner i SønderjyskE Ishockey, og vi er rigtig glade for at han har sagt ja til at være en del af projektet, understreger Klaus B. Rasmussen.

Fakta Mads Lund
Alder: 27 (24.11. 1988)
Højde: 188 cm.
Vægt: 95 kg.
Position: Forward
Spilletrøje: 13
Kontrakt: 3 år, 30.06. 2019
Debut: 19.11. 2004 (596 kampe i SønderjyskE).

[table id=167 /]

[caption id="attachment_48152" align="aligncenter" width="505"]©Photo:M.Andersen ©Photo:M.Andersen[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER