HockeyNyheder

Kristoffer Lauridsen: Ved ikke hvorfor Herning ikke har fået spillet til at flyde

Herning Blue Fox har ikke haft den sæson man havde håbet på indtil videre, en placering som nr. 7 med blot 46 point, er ikke tilfredsstillende på de kanter.

Den tidligere Herning-profil og nuværende Frederikshavner spiller Kristoffer Lauridsen, regner med at aftenens kamp i mellem Frederikshavn og Herning vil blive hård.

– Jeg ved, at man i Herning ikke accepterer det, de indtil videre har leveret i sæsonen. Og med 16 kampe tilbage af grundspillet er det med sikkerhed et sulten Blue Fox-hold, som kommer til Frederikshavn. De har noget at bevise, påpeger den herningensiske forward overfor avisen Herning Folkeblad.

Han erkender at han da følger med i hvordan det går de midt og vestjyske kammeratter og kollegaer på isen, og han glæder sig til aftenens kamp som trods alt er lidt specielt, selvom det ikke er første opgør han har mod sin gamle klub, men han forventer aftenenes kamp til at blive meget svær og hård.

– Jeg har ikke noget bud på, hvorfor Herning ikke har fået spillet og resultaterne til at flyde i denne sæson. Men jeg ved, at det er et hold, som altid fighter hårdt for alle pucke. Så vi forventer en svær kamp i aften, siger Kristoffer Lauridsen.

Der fløjtes op kl 19 i aften i Frederikshavn

Foto: Kirstine Mathiesen

Foto: Kirstine Mathiesen