Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Kraftig offensiv forstærkning til VM-holdet til kampe imod Slovakiet

Pressemeddelse:




Ishockey-VM nærmer sig, og det danske landshold flyver i morgen tidlig til Slovakiet for at spille de sidste to forberedelseskampe frem mod den endelige mål: Turneringen i Moskva, der for Danmarks vedkommende begynder 7. maj med en kamp mod ærkerivalerne Norge.

Det bliver et dansk landshold med væsentlige forstærkninger, der stiller op til kampene i Skalica (torsdag) og Bratislava (lørdag). Ikke mindst fordi Jannik Hansen fra Vancouver tirsdag eftermiddag sætter sig i flyveren i lufthavnen i Wien sammen med resten af landsholdet efter sin måske bedste NHL-sæson nogensinde.

Onsdag flyver Nicklas Jensen ind fra USA, hvor han hele sæsonen har spillet AHL og leveret en god sæson, og fredag kommer den nybagte tyske mester, Mads Christensen, ind fra München.

Lars Eller er standby frem til VM i Moskva, hvor han tilslutter sig truppen.

- Det er første gang, at jeg som VM-træner har haft så mange spillere at vælge imellem. Specielt i vores angreb, hvor der bliver virkelig hård kamp om pladserne. Det er positive valg, der skal tages, selv om det samtidig er svært at sige farvel til de spillere, der bliver valgt fra. Alle er kommet til landsholdslejren med stor motivation, siger landstræner Janne Karlsson.

For øjeblikket har han – med Lars Eller – 15 forwards til rådighed. Normalen i en dansk VM- trup hedder 13.

Defensivt kommer Nicholas B. Jensen (Esbjerg) og Daniel Nielsen (Herning) ind i truppen. To finalebacker fra Metal Ligaen. Fysisk stærke Nicholas B. Jensen fik sit VM-gennembrud i fjor, mens Daniel Nielsen sidste år nok var Danmarks mest markante spiller overhovedet.

Den nykårede svenske mester Oliver Lauridsen forventes at tilslutte sig truppen i løbet af ugen – efter han har fejret sit mesterskab med Göteborg-klubben Frölunda Indians. Med Lauridsen er der ni backs i truppen – otte normalt i en VM-trup.

KHL backen Philip Larsen forventes – pga. sin kontraktsituation – ikke at stå til rådighed for VM holdet og det endelige VM hold skal således vælges fra de spillere der er udtaget til Slovakiet kampene. Philip Larsen forventes tilbage i landsholdsregi når en ny kontrakt er kommet på plads.

På målmandsposten skiftes Patrick Galbraith ud med Simon Nielsen. Dermed bliver trioen ved VM Sebastian Dahm, Simon Nielsen og George Sørensen. Sidstnævnte er som udgangspunkt med for at lære VM-gamet at kende.

- Jeg vil ikke komme nærmere ind på de specifikke årsager til vores skifte, men kan blot konstatere, at det var marginaler. Vi har fire dygtige og meget stærke målmænd til rådighed, siger Janne Karlsson.

Logo - DIU



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER