HM

Kevin Montgomery forlænger med Rødovre Mighty Bulls

Pressemeddelse:

Rødovre Mighty Bulls og den amerikanske back Kevin Montgomery har sat underskrifter på en ny aftale, der gælder for den kommende sæson.

Montgomery rykkede inden sidste sæson til Rødovre Mighty Bulls med et stærkt CV, der bød på næsten 200 AHL-kampe, erfaring fra ECHL og OHL samt klubber i Norge, Italien, Slovakiet og Østrig. Han blev draftet af Colorado Avalanche i 2006 og har også spillet U18- og U20-VM for USA.

Under ét af de første træningspas blev Kevin dog uheldigvis ramt af en alvorlig skade. Et uheld førte til et brækket skinneben, der endte med at holde ham ude i hele sæsonen.

– Jeg er meget glad for, at Kevin har valgt at komme tilbage til Rødovre. Han havde en hård sæson med en alvorlig skade, så han er sulten efter revanche og vil vise, hvad han kan, siger cheftræner Magnus Bogren, der sammen med klubbens sportslige ledelse har haft løbende kontakt med Kevin, der lige nu er hjemme i Florida.

Genoptræningen startede allerede omkring november, hvor Kevin kunne starte konditionstræning på motionscykel. Siden har han stille og roligt bygget på efter lægernes anvisninger og træner nu for fuldt blus med både kondition, styrke og på is i Florida uden at mærke noget til skaden. Han vender dermed tilbage til Rødovre i fuld kampform.

Dette glæder selvfølgelig cheftræner Magnus Bogren, der ser frem til at få Kevin ind i en nøglerolle på holdet:

– Kevin er en tovejsback, som er stærk med pucken og dygtig i det offensive med både et godt skud og gode pasningsevner. Samtidig er han stabil i det defensive spil. Kevin har stor erfaring fra forskellige ligaer og ungdomslandshold, som kan hjælpe holdet. Han er er en ledertype, som vil hjælpe andre med deres udvikling, men har også selv en stærk vilje til hele tiden at blive bedre, slutter han.

[caption id="attachment_66954" align="alignnone" width="600"] Foto: Steen Marcussen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER