Kaj Elley - medlem nr. 1
Vi har modtaget følgende fra Michael Kamp der har skrevet følgende på ishockeydommer.dk:
I anledningen af DID’s 50 års jubilæum den 13. Marts 2017, har jeg haft en snak med en af dem der var med til at stifte DID. Nemlig tidligere elite og international dommer, Kaj Elley.
I løbet af den snak vi har, bliver det hurtigt klart at Kaj Elley’s passion for ishockeyen og dommergerningen ligger på et meget høj niveau. Der bliver husket datoer, steder og kollegaer i et væk. Der tales med glæde og kærlighed i stemmen om de oplevelser ishockeyen har givet Kaj.
Samtidig bliver Kaj’s kone også inddraget i samtalen for lige at få præciseret årstal mv. Så det endte med at blive en hel stor oplevelse at få lov til at følges med Kaj ned af ”Memory Lane”.
Vi kom ind omkring hvordan DID blev stiftet og hvad der egentligt var formålet med dette. Kaj fortæller:
”I begyndelsen af min dommer karriere var forholdene for os dommere ikke specielt gode. Det var lidt lige som om det at dømme en ishockeykamp var nok i sig selv. Det var det jo næsten også, for hvis man ikke elskede sporten, så gjorde man det jo ikke. De etablerede dommere samledes så i Gladsaxe Skøjtehal, hvor man havde fået lov til at låne klub lokalet. Det var så det der blev den
”stiftende general forsamling” af DID. Det var den 13. Marts 1967, og man blev her enige om at ville arbejde for bedre forhold for de danske ishockey dommere, og få dommernes status ind under DIU.”
Jeg må sige at det er svært ikke at glædes over Kaj’s fortælling. Det bliver fortalt med stor begejstring, og mange minde kommer med ind over i samtalen. Kaj fortsætter:
”i sæsonen 1968/69 blev det skrevet ind i DIU’s love, at dommere skulle honoreres og have ordnede forhold. Jeg kan huske at man som dommer i den bedste række fik et honorar på 50 kr for at dømme en kamp. I den anden bedste række var honoraret på 25 kr., og hvis man var så heldig eller dygtig at få lov til at dømme en landskamp, så fik man hele 75 kr. Og så fik vi endda også dækket udgifterne til en togbillet, hvis vi da ikke var 2 dommere der skulle fra samme by. Der kunne vi nemlig få dækket udgifterne til at køre i bil til kampen. ”
Jeg vil gerne høre Kajs mening om hvordan samarbejdet imellem DIU og DID har udviklet sig igennem de sidste 50 år, og hertil fortæller Kaj:
” Der har op igennem årene været mange kontroverser imellem DIU og DID, ´men det er altid endt med at der er kommet gode ting ud af samarbejdet. Der har op gennem tiden været en positiv tilgang fra begge sider. Diskussionerne har været store og højlydte, bølgerne har gået højt, men det er altid endt med at man har kunnet se hinanden i øjnene bagefter, og fundet en løsning til fælles tilfredsstillelse. Jeg kan blandt andet huske at der var lidt kontroverser omkring udstedelse af straffe til spillere der bevidst havde forsøgt at skade, eller på anden måde genere en dommer. Helt konkret kan jeg huske at en spiller havde skudt en puck efter en dommer, og lige efter bliver udtaget til et, af pressen udvalgt, hold, der skulle spille mod landsholdet i Forum. Der gav jeg, som formand for DID, dommerne der skulle dømme kampen, besked på ikke at gå på is, såfremt at denne spiller deltog i kampen. Det endte faktisk med at den pågældende spiller ikke kunne deltage, og tror at dette var en vigtig milepæl for hvad man som dommer skulle acceptere at udsættes for. ”
Jeg spørger kaj om hvad han mener er det største DID har opnået og hertil svarer han uden megen tvivl i stemmen:
”Jeg mener helt klart at største vi har opnået i DID, er da vi fik stemmeret til DIU’s repræsentantskabs møde. Før havde vi kun taleret. Dette gjorde at DID fik en direkte indflydelse på forholdene for både spillere og dommere i dansk ishockey. ”
Hvad var så din egen baggrund for at blive ishockeydommer?
” En dag da jeg var ved is anlægget blev jeg spurgt om jeg ikke kunne fløjte en kamp dagen efter. Blev faktisk lidt paf, men syntes at det kunne være sjovt at prøve. Så takkede ja og dømte dagen efter en kamp mellem Rødovre og Tårnby i 2. division. Det var ikke uden nerver at jeg gik på isen for det var spillere jeg selv plejede at spille imod, da jeg jo stod på mål for AIK Frederiksholm. Der var i den tid akut mangel på dommere, så det endte med at jeg blev kontaktet flere gange, og som tiden gik endte det jo med at man var en af de etablerede dommere. Da AIK Frederiksholm lukkede i 1967 flyttede jeg til Hvidovre og vogtede målet for dem i 1. division i sæsonen 1968/69, samtidig med at jeg også var dommer i samme række. Fik dog hurtigt besked på at jeg måtte vælge om det var spiller eller dommer jeg ville være, da det ikke var hensigtsmæssigt at være dommer i den samme række som jeg spillede i. Valget var let, og faldt på dommergerningen, da jeg selv var overbevist om at jeg havde opnået det som spiller som var muligt for mig. ”
Hvad er det ved dommer gerningen der fascinerer dig?
”Det der fascinerer mig er at der er 3 hold på isen. Et hjemmehold, et udehold og et hold der skal få kampen til at hænge sammen. Og så det at være med til at skabe en god ishockey kamp. Hvis dommerne ikke præsterer, kan det også være svært for spillerne at skabe en seværdig ishockey kamp, ligesom at det kan være svært at præstere som dommer hvis spillerne spiller en ringe/ rodet kamp. ”
Hvad er en god dommer for dig?
”En god dommer er en der kan læse spillet og forstå og formidle reglerne på den rigtige måde. Som jeg altid har sagt, så skal en dommer læse reglerne, forstå reglerne og så gemme regel bogen væk og bruge sin sunde fornuft, for ellers vil alle ishockey kampe jo vare i 4 timer”
Det sidste bliver sagt med et lille grin.
Hvad er din største oplevelse som ishockeydommer?
”Det absolut største, var da jeg som ung dommer i 1974 blev inviteret til at dømme en jubilæums turnering i Norge, som på det tidspunkt spillede i A gruppen. Her fik jeg finalekampen imellem Sverige og Sovjetunionen. Det blev til i alt 3 kampe, alle med den tids absolut største ishockey nation, Sovjetunionen. Ellers har det største været at være international dommer, og komme med til alle de sjove turneringer. Fra den internationale debut i 1972, og frem til 1984 var jeg med til VM som dommer i alle årene. ”
Kajs karriere i tal
Som spiller:
1964-1967 Målmand for AIK Frederiksholm.
1967-1969 Målmand for Hvidovre.
Som dommer:
1966-2010 Breddedommer DIU
1968-1985 Elite dommer DIU
1970-1984 International Dommer IIHF
Tillidsposter:
1969-1980 Formand DID
2002-2013 Formand Sjællands ishockey Union
2002-2013 Medlem af DIU Bestyrelse
2002-2005 Formand for ”dame udvalget” under DIU
[caption id="attachment_62611" align="aligncenter" width="300"]
Kaj Elley - Privatfoto[/caption]