Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Casper

Joachim Holten Møller overrasket over DIU

I nat kom det frem at Dansk Ishockey Union (DIU) og Dansk Elitesportsudøveres Forening (DEF) havde afbrudt forhandlingerne om en ny kontrakt, og at DIU ikke har i sinde at genoptage forhandlingerne med DEF. Rungsted spilleren Joachim Holten Møller er med i DEFs forhandlingsudvalg, og er overrasket over DIU nu ikke ønsker at forhandle med DEF.
"Vi er meget overraskede over, at DIU og Ligaforeningen nu slet ikke vil mødes til forhandlinger. Det er en meget pudsig fremgangsmåde fra deres side. Vi har i forhandlingsudvalget og DEF hele tiden været klar til dialog og forhandling, og vi så frem til at få forhandlinger i gang igen i dag."

- Joachim Holten Møller i en pressemeddelse fra DEF

DEF afviser påstandene om at de er kommet med ultimative krav, og har afvist en femårig aftale. Tværtimod påstår DEF at de var parate til at forhandle en aftale på plads, og mener det er DIU som ikke har været villige til at forhandle, selvom DIU påstår det modsatte.

DEF og Joachim Holten Møller runder pressemeddelsen af med at meddele, at spillerne og DEF står sammen i forhandlingerne, og er i øvrigt uforstående overfor hvorfor spillerne gentagne gange skal mødes med fyringstrusler.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER