HM

Jeppe Holmberg er tilbage i Esbjerg

Pressemeddelse:

Den 20-årige forward Jeppe Holmberg er tilbage hos Esbjerg Energy efter et kort ophold hos Fargo Force i den amerikanske delstat North Dakota. Derfor vil han være at finde i Esbjergs startopstilling i premierekampen mod Frederikshavn.

- Det er helt sikkert en dejlig overraskelse. Det var ikke ventet, at Jeppe kom retur så hurtigt, men det glæder mig, fastslår cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Jeppe Holmberg kom til Esbjerg i sommeren 2013 fra fødebyen Aalborg, hvor den første del af ishockeyopdragelsen foregik i AaB og Aalborg IK.

- Jeppe var en stor del af det hold, der sidste år vandt mesterskabet. Han er konstant vokset som spiller og har taget et stadig større ansvar i den tid han har været i Esbjerg, og jeg forventer han fortsat vil være i vækst og tage et endnu større ansvar, fortsætter Esbjerg-coachen.

I den første sæson i det vestjyske spillede Holmberg 14 kampe med den gule Esbjerg Energy-trøje på. I 2014-15 blev det ud over sølvmedaljer til 44 optrædener for esbjergenserne. I den seneste sæson lykkedes det Holmberg at spille 60 kampe og hæve pokalen efter den afgørende sejr i Herning.

- Jeppe er stærk på skøjterne og har en god fart. Defensivt tager Jeppe et stort ansvar og fylder godt. Han dækker sin puck godt og formår at holde på den. Og så er han begyndt at producere point, pointerer Mark Pederson.

Jeppe Holmberg har repræsenteret det danske U16-, U18 og U20-landshold og har gjort sig positivt bemærket ved de to seneste U20-slutrunder.

- Og med det ansvar Jeppe tager på holdet og det arbejde han udfører demonstrerer han den rette indstilling, der ofte fører til en fortsat vækst som ishockeyspiller og som menneske, slutter canadieren.

Det blev i den seneste sæson til ni scoringer i den danske Metal Liga og i alt 14 point for Jeppe Holmberg. Energy-spileren har før aftenens kamp spillet 79 kampe for Esbjerg Energy.

[caption id="attachment_47956" align="aligncenter" width="504"]©Photo:M.Andersen ©Photo:M.Andersen[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER