Casper

Jens Nielsen ikke sikker på om der er økonomi til flere

Aalborg Pirates skrev i går kontrakt med den svenske målmand Marcus Lundell, og det kan måske blive piraternes sidste forstærkning inden sæsonstart. På trods af at der stadig er plads til flere spillere i truppen, så er cheftræner Jens Nielsen usikker på om der bliver råd til flere spillere.
"Vi har stadig plads til flere i truppen, men jeg er ikke sikker på, at der er økonomi til mere, og det skal vi først have sat os ned for at finde ud af. Vi vil gerne have mere ind, men økonomien kommer i første række. Hvis der ikke sker noget nu, kan det være, at der bliver råderum til at hente noget ind i løbet af sæsonen."

- Jens Nielsen til Nordjyske

Piraternes kaptajn i sidste sæson Bjarke Møller har endnu ikke forlænget hans kontrakt med klubben. Jens Nielsen er dog fortrøstningsfuld i forhold til at få en aftale i hus med Bjarke Møller, som i øjeblikket er i dialog med sportschef Ronny Larsen om en ny aftale.

Aalborg Pirates går på is d. 1. august klokken 12, med henblik på at blive klar til deres første træningskamp, som bliver spillet d. 11. august mod Frederikshavn White Hawks.

Du kan se hele Aalborgs trup på vores Silly Season side her.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER