HM

Jannik Karvinen om hans ishockey-skole

Ud over at være en sublim tekniker og lynhurtig på skøjterne, så er Rødovre Mighty Bulls spilleren Jannik Karvinen også dybt involveret i at gøre andre, både danske og udenlandske, ishockeyspillere bedre.

Jannik driver sammen med sin far Heikki Karvinen og søster Michelle Karvinen, karvinen3 Ice hockey Performance, som er en skole hvor du kan forbedre både dit skøjteløb og teknik.

Faderen Heikki Karvinen har hjulpet store danske profiler som Lars Eller, Mikkel Bødker, Jannik Hansen og Jesper B Jensen.

I den anledning fangede vi en travl Jannik Karvinen som i dette øjeblik befandt sig i Australien og naturligvis med det formål at hjælpe andre ishockeyspillere.

Hvordan kom du på ideen med at lave Karvinen3 ice hockey performance?

Det var en familie ide. Vi har snakket meget om det igennem årene, hvor det kun var min far der var teknik træner. Men det har været svært med hvor, Michelle og jeg er i vores spiller karrierer, skole og job.
Men i sommeren 2013 bliver jeg enig med min nære familie, om at stoppe som elektriker og begynde at bygge Karvinen3 Ice Hockey Performance op, og tilbyde familiens viden om teknik træning til flere spiller, både ind og udlands, ved siden af min spiller karriere.
Med stor støtte og viden fra min far, der hjælper mig med at fra daglige teknik træning i RSIK til min egen træning i RMB og Michelle, der en kæmpe hjælp med meget af det praktisk arbejde i forhold til kommunikation, reklame og design af hjemmeside, for firmaet. Det vil ikke kunne lade sig gøre uden dem.

Jannik, hvor andre folk holder sommerferie, så er du igang med forberedelserne til din sommercamp?!

Lige nu er Michelle og jeg i Perth, Australien, hvor vi skal deltage i den Australske U18 damelandsholds samling, som vi har arbejdet sammen med i 3år nu.
Sommer camp programmet mangler vi kun at småjustere ind for starten d.16 Juli.
Vi prøver hele tiden at tilpasse og justere vores sommer camp og camps generelt til at få maksimalt ud af dem.

Du er direktøren, men din far og søster er også med i projektet. Hvordan er rollerne fordelt under jeres camps/træninger?

Ja, det er nok bare mere en titel end andet. Når vi alle 3 er på isen samtidtig, er det nok "den gamle" der har mest at sige.
Men når vi så kommer ud fra isen og kommer til det mere administrative arbejde er det Michelle og jeg der har styr på det.
Men vi meget fælles omkring tingene og snakker om alle beslutninger i firmaet.


Din søster spiller til dagligt i udlandet og du er selv aftsted med Rødovre temmeligt ofte. Hvordan kan i få det til at hænge sammen?

- Michelle spiller til dagligt i Luleå og har deltids arbejde ved siden af som grafisk designer.
Hun deltager næsten kun på vores sommercamp og sommer aktiviteter.
Hun er i snak med Luleå om at skulle træne nogen af deres ungdoms hold til næste sæson.

Jeg træner RSIK ungdoms hold 1 gang om ugen og de gange jeg er forhindret af min egen træning eller kamp, stiller min far op i mit sted, uden ham ville det ikke kunne lykkes.

Du kan læse om Janniks projekt med ishockey skolen HER  og du kan læse om familien Karvinens sommer camps HER hvor der stadigvæk er ganske få ledige pladser.

[caption id="attachment_53461" align="aligncenter" width="505"]Jannik Karvinen - CEO Jannik Karvinen - CEO[/caption]

 

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER