Casper

Jannik Hansen muligvis skadet

Den 31 årige danske forward Jannik Hansen udgik i nat med en skade. 

Jannik Hansen kan muligvis se frem til en skadespause, efter hans blot sjette kamp for sin nye klub San Jose Sharks. I hvert fald gik Jannik Hansen ud i omklædningsrummet i løbet af kampen med en skade, og vendte ikke tilbage til kampen efterfølgende. San Jose Sharks' cheftræner var ikke i stand til at give en status på Jannik Hansen umiddelbart efter kampen.

Skaden opstod midt i tredje periode, hvor Jannik Hansen prøvede på at tackle Brandon Montour fra Anaheim Ducks, men i stedet for en tackling, fik Jannik Hansen en høj stav i hovedet.

San Jose Sharks tabte i øvrigt kampen med 2-1 til Anaheim Ducks. Jannik Hansen kom ikke på måltavlen i kampen, men var i stedet på isen, da begge Anaheims mål blev sat ind, og endte derfor kampen med -2 i plus/minus regnskabet.

Jannik Hansen har lavet en enkel assist i løbet af sine første seks kampe for San Jose Sharks.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER