HockeyNyheder

Hvidovre Fighters forstærker sig

Hvidovre Fighters i 1. Division forstærker sig på backpladserne, ved at hente en spiller der ikke kan nå at komme med i noget slutspil, ind i denne uge som en forstærkning.

Hvidovres træner Peter Enehag havde igennem længere tid været i kontakt med Mads Kriby fra Copenhagen Lions.

I denne uge lykkedes det så, og Copenhagen Lions spillerens sæson ser dermed ud til at blive forlænget.

– Han er en dygtig back og har fart under skøjterne samt et godt overblik. Vi har haft lidt problemer på backpladserne, og det er nu blevet løst med Mads Kriby, siger Peter Enehag til Hvidovre Lokalavis.

Hvidovre truppen er ved at være intakt efter en del skader, selvom Martin Svensson stadig har problemer med sit knæ. Vi gør alle alt for, at han kan blive klar til slutspillet, siger Peter Enhag.

Foto: LCF02