Thomas

Hvad har Andersen, Regin, Nielsen & Jensen tilfælles?

Hvad er ligheden mellem Frans Nielsen, Frederik Andersen, Peter Regin og Nicklas Jensen?

Logo - DIUBortset fra de alle spiller i NHL og alle kommer fra Herning, navnet er Lars Bach.

Lars Bach fra Herning IK, har en stor andel i at Danmark er den ishockeynation i verden, der målt på spillere i alt har flest spillere i NHL.

Derfor har Team Danmark valgt at nominere Lars til Dansk Supermarkeds Talentpris 2014, som 1 ud 3 kandidater.

Foruden de førnævnte spillere, har Lars også været med til at udvikle et dusin spillere, der i dag spiller professionelt i Rusland, Tyskland, Sverige og i andre europæiske lande.

Lars Bach opnåede aldrig nogen førsteholds kampe, for sin klub Herning IK, men han blev allerede i teenageårene bidt af træner gerningen, et job som han har haft i knapt 30 år nu.

- Lars er kendetegnet ved at være grundig i sit arbejde som træner. Han har altid holdt fast i sin årsplan, som ligger klar inden sæsonstart, og han går aldrig på isen uden at have forberedt samtlige øvelser, uanset om holdet er U7 eller U17. Han stiller krav til sine omgivelser og især til de spillere, hvor han kan se potentialet til en kommende storspiller.

Lars træner i dag U11 og U13 holdene i Herning, Derudover er han fast underviser på DIU’s træneruddannelser samt medlem af DIU’s Bredde- og ungdomsudvalg. Han er således fortsat utrolig engageret i udviklingen af dansk ishockey.

Talentprisen overrækkes den 10 Januar 2015 i forbindelse med DRs store Sport show i netop Herning.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER