Esben

Herning dreng vender hjem til rødderne

Pressemeddelelse:

Han trådte sine første skøjtetag i Herning Ishockey Klub, men har stadig sin første kamp i Blue Fox trøjen til gode, nu er vejen banet for debut i barndomsklubben.

Den 21-årige Herning dreng Sonny Hertzberg har stort set spillet det meste af sin karriere i Sverige. 5 sæsoner er det blevet til på den anden side af Øresund, hvor han har spenderet det meste af sin juniortid. Godt rustet til fremtiden drog Sonny over Atlanten til Nordamerikansk hockey og OHL ligaen inden fædrelandet igen trak. Sidste sæson for Herlev Eagles blev springbrættet til et comeback i Herning og samtidig en debut for Herning Blue Fox.

Hos Herning klubben er man glad for at se Sonny hjemme på ”egnen” igen, og glæder sig over at have bibragt den midtjyske defensiv både ishockeymæssig men også lokal kvalitet.

”Det er altid vigtigt for os, at have en bred stamme af vores egne spillere, der har rødderne fra vores egen ishockeyskole. De kender systemet og vil alt andet lige have hjertet med i alt hvad de gør for deres barndomsklub. Sonny har haft muligheden for at udvikle sig igennem svensk juniorhockey, og jeg glæder mig til at bygge videre på den udvikling Sonny allerede har igangsat for mange år siden”, fortæller Blue Fox træner Todd Bjorkstrand. ”Sonny er en fysisk stærk back med et virkeligt godt skøjteløb, som glæder sig til at komme i gang hos os, og at Sonny vælger at komme tilbage til Herning er generelt bare rigtigt positivt for klubben”, slutter Bjorkstrand.

Sonny Hertzberg selv peger også på udviklingen som en vigtig faktor. ”Jeg føler jeg er nået til et punkt, hvor jeg har brug for at gøre endnu mere for min udvikling, og det mener jeg bedst kan gøres under Todd Bjorkstrand. Når det så er sagt, så er det jo også bare min barndomsklub. Det bliver sjovt at komme hjem, hvor stemningen på lægterne bare er bedre og så har Herning en helt unik hockeykultur, som man ikke finder andre steder i Danmark”, fortæller Blue Fox’ hjemvendte forsvarsspiller Sonny Hertzberg.

Et stort velkommen tilbage til Sonny Hertzberg, som i den kommende sæson vil være at finde med Blue Fox trøje nummer 8.

[caption id="attachment_49187" align="alignleft" width="505"]©Photo:M.Andersen ©Photo:M.Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER