Janni

Herlev: 2 ind og 1 ud

Pressemeddelelse:

Vi er utroligt glade for at vi i dag kan offentliggøre at, vi har skrevet kontrakt med Conny Strömberg og Alexander B. Jensen. Begge kontraktrakter løber i første omgang til 1. November, hvor der er landsholdspause. Herefter vil alle parter evaluere og derefter beslutte om samarbejdet skal fortsætte.

Alexander kommer til fra Aalborg Pirates, hvor han sidste år leverede 12 point i 29 kampe. Han spiller wing og har trods sin alder spillet mange år i udlandet. Vi har været lidt hårdt ramt af skader og desværre blev Alexander skadet i sin første træning og ventes tilbage om 1-2 uger.

Conny Strömberg behøver jo egentligt ikke den store introduktion for de fleste, men for dem der ikke ved hvem han er, så er han en af de bedste spillere der nogensinde har været i Herlev Eagles.
Conny kommer til fra den AIK i Allsvenskan, hvor han i sidste sæson lavede 33 points.
Nok har han rundet de 39 år, men han er stadigvæk garant for mange point og ikke mindst en masse rutine, med sine mange kampe, i mange forskellige ligaer.
Conny er en ekstremt målfarlig wing der medbringer rutine, points og han er ikke bange for at gå forrest, når der skal tages ansvar. Især hans evne til at sætte et powerplay op og gøre holdkammeraterne farlige i modstandernes zone skal forbedre vores offensiv.

Vi har et meget ungt hold og derfor vil Connys rutine passe perfekt ind på holdet og i omklædningsrummet.

Begge spillere er som sagt på korte kontrakter, og ønsker man at se dem længere tid hos Herlev Eagles opfordrer vi kraftigt til, at man køber eller gentegner sit nummer i Ørneborgen!

Vi forventer at Conny Strömberg får debut tirsdag i Herning og fredag er der første kamp på hjemmebane, mod Frederikshavn.

Nu skal vi til en knap så glædelig men nødvendig nyhed. Vi prøver at rykke os en lille smule fremad hver sæson, og derfor signede vi i sommers Morgan Persson som fuldtids assistenttræner. Vi har i desværre følt os nødsaget til at gøre noget drastisk for at få vendt den dårlige sæsonstart. Derfor har vi i den forgangne uge saft farvel til Morgan og han var derfor heller ikke i boxen lørdag mod Aalborg. Vi har på ingen måde været utilfredse med Morgans kundskaber eller indsats. Men vi har fundet det nødvendigt at føre så mange penge "til isen" som muligt. Derfor har den sportslige ledelse besluttet at Cheftræner Linus Fagemo vil fortsætte alene i spidsen for holdet sæsonen ud.

[caption id="attachment_45332" align="alignleft" width="505"] © Photo: M. Andersen © Photo: M. Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER