HM

Henrik Nielsen om skiftet til Odense

Odense Bulldogs meldte tidligere idag ud at de havde skrevet kontrakt med den sønderjyske angriber Henrik Nielsen.

Henrik er en stærk forward som i sin tid i SønderjyskE opnåede bla. 3 x DM-guld, 1 pokaltitel samt en debut på A-landsholdet.

Henrik, tillykke med skiftet til Odense Bulldogs. Hvad fik dig til at vælge Odense fremfor de andre tilbud du havde på hånden.

-
Det var heller ikke nogen speciel let beslutning. Jeg syntes dog Odense var det hold, der passede bedst ind til min egen fysiske spillestil og deres ambitioner for fremtiden, harmonere ganske godt med mine egne.
Og så er det da heller ingen hemmelighed at jeg går efter at få noget mere spilletid - jeg føler at sad lidt for meget på bænken i SønderjyskE i den sidste halvdel af sæsonen.

Hvor lang tid har du bundet dig for i Odense?

I første omgang for et år hvor jeg håber at jeg får mit endelige gennembrud og så må vi jo se hvad der sker derefter.

Er der nogle ting du ser tilbage på i SønderjyskE med en speciel glæde?

Ja naturligvis står mine 3 DM-titler samt pokaltitlen og ikke mindst min landsholdsudtagelse som noget helt specielt fra min tid i Vojens og så har det været en kæmpe oplevelse at spille foran danmarks største og mest larmende publikum. Uanset om det var hjemme eller på udebane, så har de altid bakket os op og det vil jeg gerne sige tusinde tak for.

I morgen kommer der igen nyt fra Odense Bulldogs der på et pressemøde vil præsentere deres nye cheftræner og en ny spiller.
Rygter går på at det er endnu en SønderjyskE spiller, nemlig backen Michael Eskesen og den tidligere frederikshavner træner Peter Johansson der præsenteres på det omtalt pressemøde.

[caption id="attachment_53181" align="aligncenter" width="504"]©Photo:A.Stollig ©Photo:A.Stollig[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER