Thomas

Henrik Andersen: Vi styrkede bredden

Frederikshavn White Hawks nåede som sagt lige at få 2 forstærkninger fra Rødovre Mighty Bulls inden slutspillet startede, i 11. time.

Backen Sebastian Bergholt og målmanden Jon Lie-Olsen hedder de 2 spillere, som fra i dag af kan kalde sig Frederikshavn White Hawks spiller, sæsonen ud.

- Vi havde brug for at styrke bredden, inden slutspillet. Det gør vi med disse to signinger, siger White Hawks-direktør Henrik Andersen til Nordjyske Stifttidende.

Begge var de med for det Rødovre Mighty Bulls mandskab som i aftes, løb ind i en 8-3 øretæve på hjemmebane til Herlev Eagles.

Specielt på målmandspladsen er Frederikshavn White Hawks, lidt sårbar i det reservemålmand Christian Larsen er ramt af alvorlig sygdom og er ude resten af sæsonen, så der var det nærmest perfekt at Rødovre ønskede at komme af med Jon Lie-Olsen, som også agerede reserve målmand i Rødovre.

- Vi kan ikke spille slutspil med bare én målmand. Det holder ikke, så vi var nødt til at handle, siger Henrik Andersen.

Backen Sebastian Bergholt er købt ind som den rutinerede spiller som Frederikshavnerne lidt har manglet.

Både Jon Lie-Olsen og Sebastian Bergholt skal tilbage til Rødovre efter sæsonen.

[caption id="attachment_61214" align="aligncenter" width="505"] ©Photo:A.Stollig[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER