Esben

Gratis ishockey og stilhed til sæsonåbning i SE Arena

Pressemeddelelse:


SønderjyskE inviterer syd – og sønderjyderne til gratis ishockey i forbindelse med sæsonåbningen mod Herlev Eagles fredag den 18. september.


- Vi håber, at vi kan fylde SE Arena til sidste plads i respekt for Søren Stockfisch, vores mangeårige sportschef, som for få uger siden sov stille og fredeligt ind efter lang tids kamp mod svær sygdom, fortæller kommunikations – og marketingchef Kell Haugaard, og fortsætter:

- Umiddelbart før kampen starter, mindes vi – og ærer vi – Søren Stockfisch med et minuts stilhed.

Af hensyn til sikkerheden, bemanding m.m. skal billetter købes på www.soenderderjyske.dk, og prisen er et symbolsk gebyr på 1 krone. Der kan maksimalt bestilles 4 billetter pr. person/ordre.


- Vi anmoder venligst om, at man ikke rekvirerer flere billetter, end man skal bruge til kampen. Det vil jo være meget beklageligt for markeringen og højtideligheden før kampen, at der er sidde – og ståpladser, som ikke bliver taget i brug, siger Kell Haugaard.

Billetter kan rekvireres/købes fra fredag den 4. september kl. 10.00.
Her åbnes samtidigt også for salg af billetter til de øvrige grundspilskampe i Metal Ligaen.


Sæsonkortholdere og sponsorer har som sædvanligt fri adgang mod forevisning af sæsonkort/erhvervsklubkort.




[caption id="attachment_44351" align="alignleft" width="504"]© Photo: M. Andersen © Photo: M. Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER