Martin Fogh

Fredag i Europa

Vi lægger ud i den tyske DEL-liga, hvor Hamburg Freezers fik sæsonens første sejr med 3-1 hjemme over Wolfsburg. Både Morten Madsen og Julian Jakobsen var med i kampen for nordtyskerne, men blev ikke noteret for nogen point.

Det gjorde i stedet Morten Green. For Schwenninger Wild Wings havde landsholdskaptajnen næstsidste stav på sit holds 4-2-scoring i tomt mål hjemme mod Augsburg Panthers. I samme liga led Mads Christensen og EHC München et 1-2-nederlag efter overtid til Iserlohn Roosters.

I DEL 2 besejrede Morten Lies Riessersee Kassel med 2-0 uden nogen danske point.

Videre til Sverige, hvor Malmö Redhawks med Frederik Storm i førstekæden skulle bruge overtid og straffeslag for at besejre Timrå med 2-1. Danskeren kom ikke på pointtavlen. Forwarden Felix Maegaard-Scheel scorede til gengæld for Björklöven, der på fremmed is besejrede Asplöven med 3-2 efter overtid. I samme liga blev Jesper B. Jensen noteret for en assist, da Rögle slog Västerås med 4-3 efter overtid og straffeslag.

I den bedste østrigske række fik Todd Bjorkstrands Graz 99'ers en sejr på 4-1 over Alba Volan. Her scorede Stefan Lassen til 1-0 i powerplay.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER